< Job 18 >
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Na Bildad el fahk,
2 Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
“Job, ku kain in mwet se kom an tiana ku in misla? Kom fin tuiwin ac lohng ma kut fahk uh, kut ac ku in sramsram nu sum.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
Mea sis kom nunku mu kut lalfon oana cow uh?
4 O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
Kom sifacna akkeokye kom ke kasrkusrak lom an. Mea, ku in wanginla mwet fin faclu kom fin kasrkusrak? Mea, God Elan mokle eol uh in tuh akinsewowoye kom?
5 Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
“Kalem lun mwet koluk uh ac nuna kunlana; Firir kac uh ac fah tia ku in sifil kalem.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
Lam in lohm nuknuk sel uh ac fah lohsrla.
7 Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
Meet, el fahsr ku na, a inge el fahsr tukulkul; Kas in luti lal sifacna, oru el ikori.
8 Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
El fahsryang nu in sie nwek, ac nial sremla;
9 Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
Sie sruhf srumasrla kapinnial ac sruokilya.
10 Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
Sie sruhf wikla oanna infohk uh; Sie pac sruhf uh oakwuki ke acn el fahsr we.
11 Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
Mwe aksangeng apnulla yen nukewa; Ac welul yen nukewa el fahsr we.
12 hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
Meet el kasrup, a inge el masrinsral; Mwe ongoiya oanna siskal soanel.
13 Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
Sie mas na upa su ku in unilya kanglana manol, Ac kulweya paol ac nial.
14 Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
Amala el liki lohm nuknuk su el tuh muta insewowo loac, Ac kokola el nu ye mutun Tokosra lun Misa.
15 Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
Inge kutena mwet ku in utyak ac muta in lohm nuknuk sel — Tukun aknasnasyeyukla ke sulphur!
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
Okah ac lah kacl uh uli ac paola.
17 Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
El tila pwengpeng in acn sel, oayapa in acn nukewa saya! Wangin mwet sifilpa esamul.
18 De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
El ac fah lisyukla liki facl sin mwet moul, Ac ukohkyak el liki kalem nu ke lohsr uh.
19 Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
Wangin fwilin tulik natul, nufonna misa.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
Mwet nukewa in acn kutulap lac nwe roto su lohng pweng kacl Elos sangeng ac rarrar.
21 Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
Pa inge saflaiyen moul lun mwet koluk uh. Pa inge ma ac sikyak nu sin mwet su tia lulalfongi ke God.”