Job 18
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
A LAILA olelo aku o Biledada, no Suha, i mai la,
2 Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
Ahea la e hoopau oe i na huaolelo? E noonoo, a mahope iho e olelo aku makou.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
No ke aha la e mauaoia makou, e like me ua holoholona, A ua haumia imua o kou mau maka?
4 O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
Haehae no oia ia ia iho ma kona huhu: E haaleleia anei ka honua nou? A e hooneeia aku anei ka pohaku mai kona wahi aku?
5 Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
O ka malamalama o ka poe hewa e pio ana no ia, Aole hoi e hoomalamalama mai ka lapalapa o kona ahi.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
O ka malamalama he pouli ia iloko o kona halelewa, A o kona kukui me ia, e pio no ia.
7 Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
E hoopilikiaia kona hele ikaika, A e hookulaina kona noonoo ana ia ia.
8 Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
No ka mea, ua hooheiia oia i ka upena ma kona wawae, A e hele ana no ia maluna o ka pahele.
9 Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
E hoopaa ke kipuka ia ia ma ke kuekuewawae, E hanapaa hoi ke pahele ia ia.
10 Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
Ua hunaia ma ka lepo ke pahele nona, A me ka upiki nona ma ke ala.
11 Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
Ua hooweliweli na mea makau ia ia a puni, A e alualu ia ia ma kona wawae.
12 hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
E nawaliwali kona ikaika no ka pololi, A e makaukau ka make ma kona aoao.
13 Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
E ai no ia i na apana o kona ili, O ka hanau mua o ka make, e hoopau no ia i kona mau lala.
14 Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
E kailiia kona mea i paa ai, mai kona halelewa aku, A e lawe aku no ia ia ia i ke alii weliweli.
15 Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
E noho no ia mea iloko o kona halelewa, no ka mea, aohe nona ia; E luluia ka luaipele maluna o kona hale.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
Malalo e maloo kona mau aa, A maluna e okiia'ku kona lala.
17 Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
E nalowale kona hoomanaoia mai ka honua aku, Aole inoa nona ma ke alanui.
18 De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
E hookuke aku lakou ia ia mai ka malamalama a i ka pouli, A e alualu ia ia mai ka honua aku.
19 Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
Aohe ana keiki, aohe hoi mamo mawaena o kona poe kanaka, Aole hoi he mea i koe iloko o kona mau hale.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
O na hanauna mahope e kahaha lakou no kona manawa, A loaa i na kupuna ka makau.
21 Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
He oiaio, oia na wahi noho o ka poe hewa, A oia kahi o ka mea ike ole i ke Akua.
