Job 18
1 Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
Bildad prit la parole et dit:
2 Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
Jusqu’à quand ferez-vous assaut de discours? Devenez raisonnables, puis nous pourrons parler.
3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
Pourquoi nous considère-t-on comme des brutes? Pourquoi sommes-nous bornés à vos yeux!
4 O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
O toi, qui te déchires toi-même dans ta fureur, est-ce par amour de toi que la terre sera abandonnée et que le rocher changera de place?
5 Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
Oui certes, la lampe des méchants s’éteint, la flamme de son foyer cesse de briller.
6 Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
La lumière s’obscurcit dans sa tente, son flambeau s’éteint au-dessus de lui.
7 Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
Ses pas, jadis assurés, deviennent hésitants, il est renversé par ses propres projets.
8 Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
Car ses pieds se prennent dans le filet, il chemine sur des rets.
9 Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
Le piège le saisit au talon, le traquenard se referme violemment sur lui.
10 Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
Des entraves lui sont posées secrètement sur le sol, des embûches couvrent la route qu’il suit.
11 Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
De toutes parts les terreurs le poursuivent et font vaciller ses jambes.
12 hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
Sa vigueur dépérit par la faim, la ruine menace ses flancs.
13 Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
Les lambeaux de sa peau deviennent une pâture, ses membres, une proie pour le premier-né de la mort.
14 Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
Il est arraché de la tente où il vivait en sécurité, et poussé entre les bras du roi des épouvantements.
15 Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
Des gens qui ne lui sont de rien se fixent dans sa demeure; une pluie de soufre se répand sur son domaine.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
Par en bas, ses racines se dessèchent, par en haut, son feuillage se flétrit.
17 Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
Son souvenir s’efface de la terre, et rien ne rappelle son nom dans l’étendue du monde.
18 De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
On le repousse de la lumière dans les ténèbres et on l’expulse de l’univers.
19 Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
Il ne laisse ni lignée, ni postérité, ni aucun survivant dans son habitation.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
Sa destinée frappe de stupeur ceux de l’Occident et donne le frisson à ceux de l’Orient.
21 Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
Oui, voilà ce qui attend les demeures du malfaiteur, la résidence de qui ne reconnaît pas Dieu!
