Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
Méning rohim sunuq, Künlirim tügey deydu, Görler méni kütmekte.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Etrapimda aldamchi mazaq qilghuchilar bar emesmu? Közümning ularning échitquluqigha tikilip turushtin bashqa amali yoqtur.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Ah, jénim üchün Özüng xalighan kapaletni élip Özüngning aldida manga borun bolghaysen; Sendin bashqa kim méni qollap borun bolsun?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Chünki Sen [dostlirimning] könglini yoruqluqtin qaldurghansen; Shunga Sen ularni ghelibidinmu mehrum qilisen!
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
Gheniymet alay dep dostlirigha peshwa atqan kishining bolsa, Hetta balilirining közlirimu kor bolidu.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
U méni el-yurtlarning aldida söz-chöchekke qoydi; Men kishiler yüzümge tüküridighan adem bolup qaldim.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Derd-elemdin közüm torliship ketti, Barliq ezalirim kölenggidek bolup qaldi.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Bu ishlarni körüp duruslar heyranuhes bolidu; Bigunahlar iplaslargha qarshi turushqa qozghilidu.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Biraq heqqaniy adem öz yolida ching turidu, Qoli pak yüridighan ademning küchi toxtawsiz ulghiyidu.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Emdi qéni, hemminglar, yene kélinglar; Aranglardin birmu dana adem tapalmaymen.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Künlirim axirlishay dep qaptu, Muddialirim, könglümdiki intizarlar üzüldi.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Bu ademler kéchini kündüzge aylandurmaqchi; Ular qarangghuluqqa qarap: «Nur yéqinlishiwatidu» déyishiwatidu.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Eger kütsem, öyüm tehtisara bolidu; Men qarangghuluqqa ornumni raslaymen. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
«Chirip kétishni: «Sen méning atam!», Qurtlarni: «Apa! Acha!» dep chaqirimen!
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
Undaqta ümidim nede? Shundaq, ümidimni kim körelisun?
