Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
MI ALIENTO está corrompido, acórtanse mis días, y me está aparejado el sepulcro.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
No hay conmigo sino escarnecedores, en cuya acrimonia se detienen mis ojos.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Pon ahora, dame fianza para [litigar] contigo: ¿quién tocará ahora mi mano?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Porque [á éstos] has tú escondido su corazón de inteligencia: por tanto, no [los] ensalzarás.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
El que denuncia lisonjas á sus prójimos, los ojos de sus hijos desfallezcan.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
El me ha puesto por parábola de pueblos, y delante [de ellos] he sido como tamboril.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Y mis ojos se oscurecieron de desabrimiento, y mis pensamientos todos son como sombra.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Los rectos se maravillarán de esto, y el inocente se levantará contra el hipócrita.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
No obstante, proseguirá el justo su camino, y el limpio de manos aumentará la fuerza.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Mas volved todos vosotros, y venid ahora, que no hallaré entre vosotros sabio.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Pasáronse mis días, fueron arrancados mis pensamientos, los designios de mi corazón.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Pusieron la noche por día, y la luz se acorta delante de las tinieblas.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Si yo espero, el sepulcro es mi casa: haré mi cama en las tinieblas. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
A la huesa tengo dicho: Mi padre eres tú; á los gusanos: Mi madre y mi hermana.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
¿Dónde pues estará ahora mi esperanza? y mi esperanza ¿quién la verá?
