Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
Moj dih je pokvarjen, moji dnevi so izumrli, zame so pripravljeni grobovi.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Mar niso tukaj z menoj zasmehovalci? Mar moje oko ne vztraja v njihovem izzivanju?
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Sedaj se ulezi, postavi me v poroštvo s seboj. Kdo je ta, ki bo udaril roki z menoj?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Kajti njihovo srce si skril pred razumevanjem, zato jih ne boš povišal.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
Kdor svojim prijateljem govori prilizovanja, bodo pešale celo oči njegovih otrok.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
Naredil me je tudi za tarčo posmeha med ljudstvom in poprej sem bil kakor bobnič.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Tudi moje oko je zatemnjeno zaradi bridkosti in vsi moji udi so kakor senca.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Pošteni možje bodo osupli ob tem in nedolžni se bo razvnel zoper hinavca.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Tudi pravični se bo držal svoje poti, kdor pa ima čiste roke, bo močnejši in močnejši.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Toda kar se tiče vas vseh, ali se vrnete in torej greste, kajti med vami ne morem najti enega modrega moža.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Moji dnevi so minili, moji nameni so zlomljeni, celó misli mojega srca.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Noč spreminjajo v dan, svetloba je kratka zaradi teme.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Če čakam, je moja hiša grob; svojo posteljo sem postlal v temi. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
Trohnenju sem rekel: ›Ti si moj oče, ‹ ličinki: › Ti si moja mati in moja sestra.‹
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
Kje je sedaj moje upanje? Glede mojega upanja, kdo ga bo videl?
