Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
Hafuurri koo dadhabeera; barri koo gabaabbateera; awwaallis naa qopheeffameera.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Dhugumaan qoostonni na marsaniiru; iji koos hojii isaanii isa hamaa sana hubatee ilaala.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
“Yaa Waaqi, qabsiisa naa taʼi; si malee eenyutu wabii naa taʼa?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Akka isaan waa hin hubanneef ati sammuu isaanii cufteerta; kanaafuu ati akka isaan moʼatan hin gootu.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
Yoo namni tokko faayidaa argachuuf michuu isaa maqaa balleesse, iji ijoollee isaa ni jaama.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
“Waaqni nama hunda biratti nama kolfaa, nama namni fuula isaatti tufu na godheera.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Iji koo sababii gaddaatiif arguu dhabe; dhagni koo guutuunis akkuma gaaddidduu ti.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Qajeeltonni waan kanaan ni rifatu; namni balleessaa hin qabnes warra Waaqatti hin bulle irratti kaʼa.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Qajeelaan garuu karaa isaatti cima; warri harki isaanii qulqulluu taʼes jabaachaa deemu.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
“Hundi keessan garuu mee deebiʼaa yaalaa! Ani isin keessaa nama ogeessa tokko illee hin argadhu.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Barri koo darbeera; karoorri koo fashalaaʼeera; hawwiin garaa koos akkasuma taʼeera.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Namoonni kunneen halkan guyyaatti geeddaraniiru; utuma dukkana arganuus, ‘Ifni dhiʼaateera’ jedhu.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Yoo manni ani abdadhu awwaala qofa taʼe, yoo ani dukkana keessatti siree koo afadhe, (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
yoo ani boolla qileetiin, ‘Ati abbaa koo ti;’ raammoodhaan immoo, ‘Ati haadha koo ti;’ yookaan ‘Obboleettii koo ti’ jedhe,
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
egaa abdiin koo eessa jira? Eenyutus abdii tokko illee naa arga?
