Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
Min ånd er brutt, mine dager utslukket; bare graver har jeg for mig.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Sannelig, spott omgir mig på alle kanter, og mitt øie må dvele ved deres trettekjære ferd.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Så sett nu et pant, gå i borgen for mig hos dig selv! Hvem skulde ellers gi mig håndslag?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Du har jo lukket deres hjerte for innsikt; derfor vil du ikke la dem vinne.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
Den som forråder venner, så de blir til bytte, hans barns øine skal tæres bort.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
Jeg er satt til et ordsprog for folk; jeg er en mann som blir spyttet i ansiktet.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Mitt øie er sløvt av gremmelse, og alle mine lemmer er som en skygge.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Rettskafne forferdes over dette, og den skyldfrie harmes over den gudløse;
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
men den rettferdige holder fast ved sin vei, og den som har rene hender, får enn mere kraft.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Men I - kom bare igjen alle sammen! Jeg finner dog ikke nogen vismann blandt eder.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Mine dager er faret forbi, mine planer sønderrevet - mitt hjertes eiendom!
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Natt gjør de til dag, lyset, sier de, er nærmere enn det mørke som ligger like for mig.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Når jeg håper på dødsriket som mitt hus, reder i mørket mitt leie, (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
roper til graven: Du er min far, til makken: Du er min mor og min søster,
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
hvor er da mitt håp? Mitt håp - hvem øiner det?
