Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
U A paupauaho au, ua hookiia kuu mau la, Ua makaukau na halelua no'u.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Aole anei he poe olelo hoino me au? A ke kau nei kuu maka ma ko lakou hoonaukiuki ana?
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
E waiho iho ano, e hana mai ia'u i malu me oe; Owai ka mea e pai i na lima me au.
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
No ka mea, ua hoohuna oe i ka naauao mai ko lakou naau aku; Nolaila, aole oe e hookiekie ia lakou.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
O ka mea e kumakaia i kona mau hoalauna no ka waiwai pio, E hoopauia na maka o kaua poe keiki.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
Ua hooku mai oia ia'u i mea e olelo nane ia e na kanaka; A ua lilo au i mea hoopailua imua o lakou.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Ua ponalonalo kuu maka no ka uwe ana, A o kuu helehelena a pau ua like ia me ke aka.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
E kahaha ka poe pono i keia, A e hooku e la mea hala ole i ka aia.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
E hoomau no ka mea pono i kona aoao, A o ka mea lima maemae, e hoomahuahua aku ia i ka ikaika.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Aka, o oukou a pau, e hoi mai no, No ka mea, aole e loaa ia'u iwaena o oukou ka mea naauao.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Ua hala kuu mau la, ua okiia'ku kuu mau noonoo, O na manaolana o kuu naau.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Ua hoololi lakou i ka po i ao, O ka malamalama, ua pokole ia no ka pouli.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Ina e kakali aku au, O ka luakupapau ko'u hale: Ua hohola aku au i kuu wahi moe ma ka pouli. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
Ua kapa aku au i ka palaho, O oe ko'u makuakane, A i ka ilo, O oe ko'u makuwahine, a me ko'u kaikuwahine.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
Auhea hoi kuu manaolana? A o ko'u manaolana, owai la ka mea e ike aku ia?
