Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
"Dahin ist meine Lebenskraft, und meine Tage, die verflossen, sind für mich ebensoviel Gräber.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Wahrhaftig! Tadler sind bei mir; mein Auge muß auf ihrem Hader weilen. -
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Setz ein! Jedoch Du hast schon meinen Einsatz. Wer gäbe sonst mir Handschlag?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Ihr Herz verschlossest Du der Einsicht; drum darfst Du sie nicht triumphieren lassen.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
Es hieße, Freunden einen Anteil zuerkennen, die eigenen Kinder aber darben lassen.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
Zum Sprichwort macht er mich für alle Welt; wie einer, dem man ins Gesicht speit, bin ich jetzt.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Die Augen sind vor Kummer blind; wie Schatten schwindet hin mein Leib.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Die 'Frommen' staunen drüber, 'Unschuldige' jubeln über den Verruchten.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Recht fest an ihrem Wege halten die 'Gerechten', aufs neue schöpfen Kräfte diese 'Biederen'.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Wenn ihr auch allesamt herbeikommt, ich finde keinen Weisen unter euch.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Hinschwinden meine Tage; dahin sind meine Pläne, die Herzenswünsche.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Nacht macht man mir für Tag, das Licht noch dunkler als die Finsternis.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Muß ich schon in der Unterwelt auf eine Wohnung rechnen, erhalte ich mein Ruhbett in der Finsternis. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
Und muß ich 'Vater!' zur Verwesung sagen und zum Gewürme 'Mutter!', 'Schwester!',
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
wo bleibt da meine Hoffnung? Wer kann noch Glück für mich erspähen?
