Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
Mon âme est meurtrie, mes jours s’éteignent, la tombe m’attend.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Ne suis-je pas en butte à des moqueries? Mes yeux ne sont-ils pas constamment témoins de leurs perfidies?
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Ah! De grâce, accorde-moi ta caution! Sois toi-même mon garant vis-à-vis de toi qui voudrait s’engager pour moi?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Car tu as fermé leur cœur à la raison; aussi ne les laisseras-tu pas triompher.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
Pour une part de butin on trahit des amis, de sorte que les yeux de leurs enfants se consument de misère.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
On a fait de moi la fable des nations; je suis l’homme à qui on crache au visage.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Mes yeux sont éteints par le chagrin, et tous mes organes sont comme une ombre.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Les gens de bien en sont stupéfaits, et l’innocent en est révolté contre l’impie.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Cependant le juste persiste dans sa conduite, et celui qui a les mains pures redouble d’énergie.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Quant à vous, retournez-vous donc tous contre moi, venez! Je ne trouverai pas un sage parmi vous.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Mes jours ont fui, mes projets sont ruinés, ces trésors de mon cœur.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
De la nuit ils veulent faire le jour, ils disent la lumière plus proche que les ténèbres.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
Si je n’attends plus d’autre demeure que le Cheol, si j’ai étendu ma couche dans la région des ombres; (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
si je dis au tombeau: "Tu es mon père!" et à la vermine: "Tu es ma mère et ma sœur"
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
où donc est mon espérance? Mon espérance, qui peut la voir?
