Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
My spirit hath been destroyed, My days extinguished — graves [are] for me.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
If not — mockeries [are] with me. And in their provocations mine eye lodgeth.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Place, I pray Thee, my pledge with Thee; Who is he that striketh hand with me?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
For their heart Thou hast hidden From understanding, Therefore Thou dost not exalt them.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
For a portion he sheweth friendship, And the eyes of his sons are consumed.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
And he set me up for a proverb of the peoples, And a wonder before them I am.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
And dim from sorrow is mine eye, And my members as a shadow all of them.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Astonished are the upright at this, And the innocent against the profane Stirreth himself up.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
And the righteous layeth hold [on] his way, And the clean of hands addeth strength, And — dumb are they all.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Return, and come in, I pray you, And I find not among you a wise man.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
My days have passed by, My devices have been broken off, The possessions of my heart!
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Night for day they appoint, Light [is] near because of darkness.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
If I wait — Sheol [is] my house, In darkness I have spread out my couch. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
To corruption I have called: — 'Thou [art] my father.' 'My mother' and 'my sister' — to the worm.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
And where [is] now my hope? Yea, my hope, who doth behold it?
