Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
“My spirit has been destroyed, My days extinguished—graves [are] for me.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
If not—mockeries [are] with me. And my eye lodges in their provocations.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Now place my pledge with You; Who is he that strikes hand with me?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
For You have hidden their heart from understanding, Therefore You do not exalt them.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
For a portion he shows friendship, And the eyes of his sons are consumed.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
And He set me up for a proverb of the peoples, And I am a wonder before them.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
And my eye is dim from sorrow, And my members—all of them—as a shadow.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
The upright are astonished at this, and the innocent stirs himself up against the profane.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
And the righteous lays hold [on] his way, And the clean of hands adds strength.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
But please return and come in, all of you, And I do not find a wise man among you.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
My days have passed by, My plans have been broken off, The possessions of my heart!
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
They appoint night for day, Light [is] near because of darkness.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
If I wait—Sheol [is] my house, In darkness I have spread out my bed. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
To corruption I have called: You [are] my father. To the worm: My mother and my sister.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
And where [is] my hope now? Indeed, my hope, who beholds it?
