Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
I perish, carried away by the wind, and I seek for burial, and obtain [it] not.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Weary I intreat; and what have I done? and strangers have stolen my goods.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Who is this? let him join hands with me.
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
For thou hast hid their heart from wisdom; therefore thou shalt not exalt them.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
He shall promise mischief to [his] companions: but [their] eyes have failed for [their] children.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
But thou has made me a byword amount the nations, and I am become a scorn to them.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
For my eyes are dimmed through pain; I have been grievously beset by all.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Wonder has seized true men upon this; and let the just rise up against the transgressor.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
But let the faithful hold on his own way, and let him that is pure of hands take courage.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Howbeit, do ye all strengthen [yourselves] and come now, for I do not find truth in you.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
My days have passed in groaning, and my heart-strings are broken.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
I have turned the night into day: the light is short because of darkness.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
For if I remain, Hades is my habitation: and my bed has been made in darkness. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
I have called upon death to be my father, and corruption [to be] my mother and sister.
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
Where then is yet my hope? or [where] shall I see my good?
