Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
“My spirit is broken; my days are extinguished; the grave awaits me.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Surely mockers surround me, and my eyes must gaze at their rebellion.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Give me, I pray, the pledge You demand. Who else will be my guarantor?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
You have closed their minds to understanding; therefore You will not exalt them.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
If a man denounces his friends for a price, the eyes of his children will fail.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
He has made me a byword among the people, a man in whose face they spit.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
My eyes have grown dim with grief, and my whole body is but a shadow.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
The upright are appalled at this, and the innocent are stirred against the godless.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Yet a righteous one holds to his way, and the one with clean hands grows stronger.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
But come back and try again, all of you. For I will not find a wise man among you.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
My days have passed; my plans are broken off— even the desires of my heart.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
They have turned night into day, making light seem near in the face of darkness.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
If I look for Sheol as my home, if I spread out my bed in darkness, (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
and say to corruption, ‘You are my father,’ and to the worm, ‘My mother,’ or ‘My sister,’
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
where then is my hope? Who can see any hope for me?
