Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
My spirit is consumed, my days are extinct, The grave is [ready] for me.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Surely there are mockers with me, And mine eye dwelleth upon their provocation.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Give now a pledge, be surety for me with thyself; Who is there that will strike hands with me?
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
For thou hast hid their heart from understanding: Therefore shalt thou not exalt [them].
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
He that denounceth his friends for a prey, Even the eyes of his children shall fail.
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
But he hath made me a byword of the people; And they spit in my face.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Mine eye also is dim by reason of sorrow, And all my members are as a shadow.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Upright men shall be astonished at this, And the innocent shall stir up himself against the godless.
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
Yet shall the righteous hold on his way, And he that hath clean hands shall wax stronger and stronger.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
But as for you all, come on now again; And I shall not find a wise man among you.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
My days are past, my purposes are broken off, Even the thoughts of my heart.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
They change the night into day: The light, [say they], is near unto the darkness.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
If I look for Sheol as my house; If I have spread my couch in the darkness; (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
If I have said to corruption, Thou art my father; To the worm, [Thou art] my mother, and my sister;
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
Where then is my hope? And as for my hope, who shall see it?
