Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
Daha mi nestaje, gasnu moji dani i za mene već se skupljaju grobari.
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
Rugači su evo mene dohvatili, od uvreda oka sklopiti ne mogu.
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
Stoga me zaštiti i budi mi jamcem kad mi nitko u dlan neće da udari.
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
Jer, srca si njina lišio razuma i dopustiti im nećeš da opstanu.
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
K'o taj što imanje dijeli drugovima, a djeci njegovoj dotle oči gasnu,
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
narodima svim sam na ruglo postao, onaj kom u lice svatko pljunut' može.
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
Od tuge vid mi se muti u očima, poput sjene moji udovi postaju.
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
Začudit će se zbog toga pravednici, na bezbožnika će planuti čestiti;
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
neporočni će na svom ustrajat' putu, čovjek čistih ruku ojačat će još više.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
Hajde, svi vi, nećete li opet počet', tÓa među vama ja mudra ne nalazim!
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
Minuli su dani, propale zamisli, želje srca moga izjalovile se.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
'U noći najcrnjoj, dan se približava; blizu je već svjetlo što tminu izgoni.'
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
A meni je nada otići u Šeol i prostrijeti sebi ležaj u mrklini. (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
Dovikujem grobu: 'Oče moj rođeni!' a crve pozdravljam: 'Mati moja, sestro!'
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
Ali gdje za mene ima jošte nade? Sreću moju tko će ikada vidjeti?
