Job 17
1 Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
我的氣息已斷，壽命已盡，而且墳墓已為我做好。
2 Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
我豈不是成了笑罵的對象﹖我的眼睛豈不是在酸苦中過夜﹖
3 Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
求你將我的抵押放在你那裏! 誰還敢與我擊掌作保﹖
4 Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
因為你蒙蔽了他們的心，不叫他們明白，他們纔不敢舉起手來。
5 Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
人請自己的朋友分享所有，但自己的子女卻餓的眼目昏花。
6 Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
我成了人民取笑的資料，人人在我臉上可吐唾沫。
7 Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
我的眼睛因愁悶而昏花，我的肢體消失有如蔭影。
8 For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
正直人因此而驚異，無罪者憤起攻擊惡人。
9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
義人堅持自己的道，手淨的人倍增勇氣。
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
你們眾人，請你們再回來，但在你們中我找不到一個智者。
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
我的時日已過去，我志所謀，我心所愛，都已落空。
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
他們將黑夜變為白天，使光明靠近黑暗；
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
若是我還有希望，即以陰府為我的家；在憂暗之處，舖設我的床榻。 (Sheol h7585)
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
我對墓穴說：你作我父! 對蛆蟲說：你作我母，我妹!
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
我的希望究在何處﹖我的幸福，有誰注意﹖
