< Job 16 >

1 Da svarede Job og sagde:
Y respondió Job, y dijo:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
Muchas veces he oído cosas como estas; consoladores molestos sois todos vosotros.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
¿Tendrán fin las palabras ventosas? O ¿qué es lo que te anima a responder?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
También yo hablaría como vosotros. Deseo que vuestra alma estuviera en lugar de la mía, que yo os tendría compañía en las palabras, y sobre vosotros movería mi cabeza.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
Pero yo os alentaría con mis palabras, y la consolación de mis labios detendría el dolor.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Mas si hablo, mi dolor no cesa; y si dejo de hablar, no se aparta de mí.
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Pero ahora me ha fatigado; has tú asolado toda mi compañía.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Tú me has arrugado; el testigo es mi magrez, que se levanta contra mí para testificar en mi rostro.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Su furor me arrebató, y me ha sido contrario; crujió sus dientes contra mí; contra mí aguzó sus ojos mi enemigo.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
Abrieron contra mí su boca; hirieron mis mejillas con afrenta; contra mí se juntaron todos.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Me ha entregado Dios al mentiroso, y en las manos de los impíos me hizo temblar.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Próspero estaba, y me desmenuzó; y me arrebató por la cerviz, y me despedazó, y me puso por blanco suyo.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Me cercaron sus flecheros, partió mis riñones, y no perdonó; mi hiel derramó por tierra.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Me quebrantó de quebranto sobre quebranto; corrió contra mí como un gigante.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Yo cosí saco sobre mi piel, y cargué mi cabeza de polvo.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
Mi rostro está enlodado con lloro, y mis párpados entenebrecidos;
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
a pesar de no haber iniquidad en mis manos, y de haber sido limpia mi oración.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
¡Oh tierra! No cubras mi sangre, y no haya lugar donde se esconda mi clamor.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Por cierto aún ahora en los cielos está mi testigo, y mi testigo en las alturas.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Mis disputadores son mis amigos; mas a Dios destilarán mis ojos.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
¡Deseo que pudiese disputar el hombre con Dios, como puede con su prójimo!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Mas los años contados vendrán, y yo andaré el camino por donde no volveré.

< Job 16 >