Job 16

1 Da svarede Job og sagde:

Respondió Job y dijo:

2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

“Muchas cosas como estas he oído ya. Consoladores molestos sois todos.

3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

¿Cuándo tendrán fin estas palabras de viento? ¿O qué te incita a responder así?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

Yo podría hablar como vosotros, si estuvierais en mi lugar. Os dirigiría un montón de palabras, y menearía contra vosotros mi cabeza.

5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

Os alentaría con mi boca, y os consolaría con el movimiento de mis labios.

6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

Mas ahora, aunque hablo, no se mitiga mi dolor, y si callo, ¿acaso por eso se aleja de mí?

7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

Ahora se han agotado mis fuerzas; Tú has destruido toda mi familia.

8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

Me has asido y esto es un testimonio (contra mí); se levanta contra mí mi flacura, acusándome cara a cara.

9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

Su ira me despedaza y me persigue; rechina contra mí sus dientes; enemigo mío, aguza sus ojos contra mí.

10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

Han abierto contra mí su boca; me insultan, me hieren en las mejillas; a una se han coaligado contra mí.

11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

Dios me ha entregado al perverso, me ha arrojado en manos de malvados.

12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

Vivía yo en paz, pero Él me sacudió; me asió por la cerviz, me hizo trizas, y me eligió por blanco suyo.

13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

Me rodean arqueros, traspasa mis riñones sin piedad y derrama por tierra mi hiel.

14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

Me inflige herida sobre herida, corre contra mí cual gigante.

15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

He cosido un saco sobre mi piel, he revuelto en el polvo mi rostro.

16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,

Mi cara está hinchada de tanto llorar, y la sombra de la muerte cubre mis párpados,

17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

aunque no hay injusticia en mí y mi oración es pura.

18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

¡Tierra, no cubras mi sangre, y no sofoques en tu seno mi clamor!

19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

Aún hay un testigo mío en el cielo, en lo alto reside el que da testimonio en mi favor.

20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

Mis amigos me escarnecen, mas mis ojos buscan llorando a Dios.

21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

¡Ojalá que hubiera juez entre el hombre y Dios, así como lo hay entre el hijo del hombre y su prójimo.

22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

El número de mis años se va pasando, y el camino que sigo no tiene vuelta.”