Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Da tok Job til orde og sa:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
