Job 16

1 Da svarede Job og sagde:

Hagi Jopu'a anante Elifasine ruga'amokizmia amanage huno kezmirera kenona hu'ne,

2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

Rama'a zupa ama ana nanekea antahi'na oanagi, magore huno ama ana nanekema hazazamo'a naza osutfa nehigeta tamasunkura hunonantaze.

3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

Hanki nazeri amuhoma hu nanekema nehazana taganeta omanigahazo? Na'a nehigeta kea huvava huta nevaze?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

Hanki nagrama huaza huta tamagrama knafima manizasina, tamagrama nehazaza hu'na kefintira tamazeri haviza nehu'na nagena rusine.

5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

Hianagi nagrama huazama huta tamagra knafima manizasina, nagra tamazeri hanavetikea huneramugetma fru hutma manizasine.

6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

Hianagi nagra'ama naguvazi kazigati kema huampi, kema osu'ma manuampi, ana avamenteke knazanimo'a vagaore meno nevie.

7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

Tamagerfa huno Anumzamo'a mika hanaveni'a erinetreno, naga'ni'a mika zamahe vaganere.

8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

Ana nehuno nazeri havizantfa higeno, navufgamo'a zaferina'nire akamare'ne. E'ina'ma hia zama vahe'mo'zama nege'za kumi hu'nea zamofo nona'a knazana e'nerie hu'za hu'naze.

9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

Anumzamo'a tusi arimpa ahenenanteno nagrira nazeri haviza hu'ne. Agra tusi rimpagu nehuno avera aninkreki nehuno, avua anteno nenageno nage raponeno nenage.

10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

Hanki vahe'mo'za zamagira renagate nenamiza, nameragente rupro hunenamiza, huhaviza hunante'za eri mago hu'za ha'rarenante'naze.

11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

Anumzamo'a kumi vahetmimofo zamazampi navrente'ne. Hanki Agra nazeriteno kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi matevu zami'ne.

12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

Hanki korapara hakare'a zamo'a knare huno me'nege'na knare hu'na mani'noanagi, Anumzamo'a nanankente navazu huno nazeri taganavazi'ne. E'ina nehuno nazeri haviza hunaku hankogna huno nazeri oti'ne.

13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

Ana hige'za kevema nahe vahe'mo'za manigaginante'naze. E'ina hu'nazageno Anumzamo'a asunkura huonanteno kevea nenahegeno, navinompafi timo'a mopafina herafi neramie.

14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

Hanki Anumzamo'a mago zupa natrege'na amnea omani'noanki, sondia vahe'mo'zama ha' vahe'ma nezmahazaza huno maka zupa naheva naheva huno tusi kano nenamie.

15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

Hagi nagra nasunku nehu'na kopra beki kukena hati'na nentanina, navufga rama nehua zana atrogeno kugusopafi evurami'ne.

16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,

Hagi zavi'ma netogeno'a, navugosamo'a korankifa nehegeno, navumo'a finigu ahe'ne.

17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

Hianagi nagra mago hazenkea osu'noanki, fatgo hu'na nunamuna nehue.

18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

Hagi mopamoka korani'a refira otenegeno, nagrama knama enerua zankura koranimo'a krafagea huno vino.

19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

Hagi meninena ko, nagri'ma huama'ma huno tamage nehie huno'ma huama'ma hunantesia vahera monafinka mani'ne. Nagri'ma nahokeno nanekema hu' vahera manisga huno anagamu mani'ne.

20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

Hagi aronenimo'za huhaviza hunenantazage'na Anumzanimofontega nunamuna hu'na zavira atevava nehue.

21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

Hagi nagri'ma navenesiana Anumzane nagri amu'nompina mago vahe mani'neno nagri nagira erino Anumzanena nanekea haniegu nehue.

22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

Na'ankure nagrama fri'nama fri vahe kumategama nevuna, ete omesua kafua osi'a me'ne.