Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
ヨブ答へて曰く
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
斯る事は我おほく聞り 汝らはみな人を慰めんとして却つて人を煩はす者なり
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
虚しき言語あに終極あらんや 汝なにに勵されて應答をなすや
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
我もまた汝らの如くに言ことを得 もし汝らの身わが身と處を換なば我は言語を練て汝らを攻め 汝らにむかひて首を搖ことを得
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
また口をもて汝らを強くし 唇の慰藉をもて汝らの憂愁を解ことを得るなり
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
たとひ我言を出すとも我憂愁は解ず 默するとても何ぞ我身の安くなること有んや
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
彼いま已に我を疲らしむ 汝わが宗族をことごとく荒せり
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
なんぢ我をして皺らしめたり 是われに向ひて見證をなすなり 又わが痩おとろへたる状貌わが面の前に現はれ立て我を攻む
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
かれ怒てわれを撕裂きかつ窘しめ 我にむかひて齒を噛鳴し我敵となり目を鋭して我を看る
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
彼ら我にむかひて口を張り 我を賤しめてわが頬を打ち 相集まりて我を攻む
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
神われを邪曲なる者に交し 惡き者の手に擲ちたまへり
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
我は安穩なる身なりしに彼いたく我を打惱まし 頸を執へて我をうちくだき遂に我を立て鵠となしたまひ
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
その射手われを遶り圍めり やがて情もなく我腰を射透し わが膽を地に流れ出しめたまふ
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
彼はわれを打敗りて破壞に破壞を加へ 勇士のごとく我に奔かかりたまふ
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
われ麻布をわが肌に縫つけ我角を塵にて汚せり
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
我面は泣て頳くなり 我目縁には死の蔭あり
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
然れども我手には不義あること無く わが祈祷は清し
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
地よ我血を掩ふなかれ 我號呼は休む處を得ざれ
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
視よ今にても我證となる者天にあり わが眞實を表明す者高き處にあり
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
わが朋友は我を嘲けれども我目は神にむかひて涙を注ぐ
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
願くは彼人のために神と論辨し 人の子のためにこれが朋友と論辨せんことを
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
數年すぎさらば我は還らぬ旅路に往べし
