Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Tetapi Ayub menjawab:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
"Hal seperti itu telah acap kali kudengar. Penghibur sialan kamu semua!
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Belum habiskah omong kosong itu? Apa yang merangsang engkau untuk menyanggah?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Akupun dapat berbicara seperti kamu, sekiranya kamu pada tempatku; aku akan menggubah kata-kata indah terhadap kamu, dan menggeleng-gelengkan kepala atas kamu.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
Aku akan menguatkan hatimu dengan mulut, dan tidak menahan bibirku mengatakan belas kasihan.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Tetapi bila aku berbicara, penderitaanku tidak menjadi ringan, dan bila aku berdiam diri, apakah yang hilang dari padaku?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Tetapi sekarang, Ia telah membuat aku lelah dan mencerai-beraikan segenap rumah tanggaku,
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
sudah menangkap aku; inilah yang menjadi saksi; kekurusanku telah bangkit menuduh aku.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Murka-Nya menerkam dan memusuhi aku, Ia menggertakkan giginya terhadap aku; lawanku memandang aku dengan mata yang berapi-api.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
Mereka mengangakan mulutnya melawan aku, menampar pipiku dengan cercaan, dan bersama-sama mengerumuni aku.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Allah menyerahkan aku kepada orang lalim, dan menjatuhkan aku ke dalam tangan orang fasik.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Aku hidup dengan tenteram, tetapi Ia menggelisahkan aku, aku ditangkap-Nya pada tengkukku, lalu dibanting-Nya, dan aku ditegakkan-Nya menjadi sasaran-Nya.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Aku dihujani anak panah, ginjalku ditembus-Nya dengan tak kenal belas kasihan, empeduku ditumpahkan-Nya ke tanah.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Ia merobek-robek aku, menyerang aku laksana seorang pejuang.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Kain kabung telah kujahit pada kulitku, dan tandukku kumasukkan ke dalam debu;
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
mukaku merah karena menangis, dan bulu mataku ditudungi kelam pekat,
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
sungguhpun tidak ada kelaliman pada tanganku, dan doaku bersih.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
Hai bumi, janganlah menutupi darahku, dan janganlah kiranya teriakku mendapat tempat perhentian!
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Ketahuilah, sekarangpun juga, Saksiku ada di sorga, Yang memberi kesaksian bagiku ada di tempat yang tinggi.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Sekalipun aku dicemoohkan oleh sahabat-sahabatku, namun ke arah Allah mataku menengadah sambil menangis,
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
supaya Ia memutuskan perkara antara manusia dengan Allah, dan antara manusia dengan sesamanya.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Karena sedikit jumlah tahun yang akan datang, dan aku akan menempuh jalan, dari mana aku tak akan kembali lagi.
