Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Jòb pran lapawòl ankò, li di konsa:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
-Mwen bouke tande pawòl sa yo! Pase nou konsole moun, se plis lapenn n'ap ba yo.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Kilè n'a sispann tout pale anpil sa a? Sa k'ap pouse nou konsa? Nou toujou pare pou reponn moun!
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Si m' te nan plas nou, epi nou menm nan plas mwen, m' ta ka pale jan nou pale a tou, m' ta pase nou nan yon wonn tenten, m' ta vide bèl diskou sou nou.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
M' ta remoute kouraj nou ak konsèy, m' ta pale ak nou jouk nou ta soulaje.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Men, lè mwen pale, doulè a la pi rèd pou mwen. Lè mwen pa pale, se pa sa k'ap fè l' ban m' yon ti louga.
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Koulye a, Bondye, se fini ou fini avè m'. Ou kite yo touye tout fanmi m'.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Ou mete men sou mwen, ou pa vle wè m' ankò. Mwen tounen zo ak po. Yo di se paske mwen antò ki fè sa rive m'.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Nan kòlè li, Bondye ap dechire m' moso pa moso. L'ap devore m' anba dan l'. L'ap louvri je l' sou mwen, li pa vle wè m'!
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
Moun prèt pou manje m'. Yo kouri sou mwen, y'ap joure m', y'ap touye m' anba souflèt.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Bondye lage m' nan men mechan yo. Li jete m' anba grif san manman yo.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Mwen t'ap viv tou dousman, li bouskile m'. Li pran m' dèyè nwa kou, li kraze m', li fè m' tounen jwèt li.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
L'ap voye flèch li sou mwen kote m' vire. Li pèse tout kò m', li san pitye pou mwen, li mete san m' deyò.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Kote m' vire li blese m', li vare sou mwen tankou yon sòlda nan lagè.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Mwen fè rad sak mete sou mwen, mwen woule kò m' nan pousyè tèlman mwen te nan lapenn.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
Je m' vin wouj afòs mwen kriye. Tout anba je m' gonfle vin tou nwa.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Men, mwen konnen mwen pa fè ankenn moun mechanste. Mwen lapriyè Bondye ak tout kè m'.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
Ou menm latè, pa kache mizè mwen. Pa kite yo fèmen bouch mwen lè m'ap rele nan pye Bondye!
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Paske mwen konnen gen yon moun nan syèl la k'ap kanpe pou mwen, gen yon moun anwo a k'ap pran defans mwen.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Zanmi m' yo ap pase m' nan betiz, men, m'ap kriye nan pye Bondye.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
Mwen bezwen moun pou plede kòz mwen ak Bondye a, menm jan yon moun plede kòz zanmi l'.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
M' pa lontan mouri. Mwen pral pran chemen kote moun pa janm tounen an.
