< Job 16 >

1 Da svarede Job og sagde:
Et Job répondant dit:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
J'ai entendu bien des choses semblables, ô consolateur des méchants.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Qu'y a-t-il? Est-il une règle aux paroles qu'inspire l'esprit? Trouves- tu importun que l'on te réplique?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Et moi aussi je discourrai comme vous; votre vie fût-elle en jeu contre la mienne. Je vous dirai des mots insultants, je secouerai comme vous la tête.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
Puisse la force de ma bouche ne pas défaillir; je n'épargnerai pas le mouvement de mes lèvres.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Car si je parle ma plaie n'en sera pas plus douloureuse; et si je me tais, en souffrirai-je moins?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Maintenant elle m'a rompu; elle a fait de moi un insensé, je suis réduit en pourriture,
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
et tu me réprimandes! Elle porte témoignage en ma faveur et tu m'accuses de fausseté; c'est là ce que tu m'opposes en face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Un ennemi plein de colère m'a renversé, ses dents ont grincé à mon aspect; les traits de ses pirates m'ont atteint.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
Il a dardé les rayons de ses yeux; il m'a frappé aux genoux avec des pointes aiguisées; ils m'ont assailli tous à la fois.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Le Seigneur m'a livré à des mains iniques; il m'a mis aux prises avec l'impiété.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Je vivais en paix et il m'a ruiné; il m'a pris par les cheveux et il me les a arrachés; il m'a placé devant lui comme un but.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Des archers m'ont entouré et de leur fer ils m'ont percé les flancs; ils ont fait mon fiel jusqu'à terre à gros bouillons.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Ils ont porté coup sur coup, les puissants ont couru contre moi.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Ils ont cousu un cilice sur ma peau et ils ont éteint ma force avec la terre qu'ils m'ont jetée.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
Ma poitrine est brûlante tant j'ai pleuré, et j'ai une ombre sur les paupières.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Et cependant mes mains n'étaient chargées d'aucune impiété, et ma prière était pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
Terre, ne couvre pas le sang de ma chair de telle sorte qu'il n'y ait plus d'espace pour mes cris.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
J'ai maintenant mon confident au ciel; le confident de mes pensées est au plus haut des cieux.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Puisse ma prière arriver devant le Seigneur; puisse-t-il voir que mes yeux versent des larmes.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
Puisse l'homme se justifier auprès du Seigneur et auprès de son prochain, comme lui, fils de l'homme.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Mes années se sont écoulées, elles sont en petit nombre et je m'en vais par un chemin où je ne reviendrai pas.

< Job 16 >