Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
Job reprit la parole et dit:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
De tels discours, j’en ai entendu beaucoup: vous êtes tous de pauvres consolateurs.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Y aura-t-il une fin à ces paroles qui sonnent creux? Qu’est-ce donc qui te contraint de répliquer?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Moi aussi, je pourrais parler comme vous, si seulement vous étiez à ma place; je pourrais aligner des paroles contre vous et hocher la tête à votre sujet.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
Je vous donnerais du réconfort avec ma bouche, et le mouvement de mes lèvres serait votre soulagement.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Maintenant; si je parle, ma douleur n’en sera pas adoucie; si je m’abstiens, me lâchera-t-elle pour cela?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Oui, à l’heure présente Dieu m’a exténué; tu as jeté le trouble dans tout mon entourage.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Tu m’as couvert de rides qui sont autant de témoins à charge; ma maigreur elle-même me trahit et dépose contre moi.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Sa fureur me déchire, me traite en ennemi; il grince des dents contre moi: mon adversaire darde sur moi ses regards.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
Ils ouvrent contre moi une bouche béante, ils me frappent ignominieusement sur les joues: en bande ils s’attroupent autour de moi.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
Le Tout-Puissant me livre à des écervelés; il me jette en proie aux mains des méchants.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
Je vivais paisible, et il m’a broyé; il m’a saisi par la nuque et mis en pièces; il m’a dressé comme une cible à ses coups.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
Ses archers me cernent de toutes parts; sans pitié il me perce les reins, répand à terre mon fiel.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
Il ouvre en moi brèche sur brèche, il court sur moi comme un guerrier puissant.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
J’Ai cousu un cilice sur ma peau desséchée et traîné mon front dans la poussière.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
J’Ai le visage tout bouffi par les pleurs; une nuit noire s’étend sur mes paupières.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Et aucune injustice ne souille mes mains! Et ma prière a toujours été pure!
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O terre, ne recouvre pas mon sang! Qu’aucun obstacle n’arrête mes cris!
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Dès maintenant j’ai un témoin pour moi dans les cieux, un répondant dans les régions supérieures.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
Mes amis se raillent de moi: c’est vers Dieu que s’élèvent mes yeux baignés de larmes,
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
pour qu’il soit lui-même arbitre entre l’homme et Dieu, entre le fils de l’homme et son semblable.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
Car ce peu d’années vont s’écouler, et je prendrai un chemin par où je ne repasserai point.
