Job 16

1 Da svarede Job og sagde:

Alors Job prit la parole et dit:

2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

J'ai souvent entendu de semblables harangues; vous êtes tous d'insupportables consolateurs.

3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

Quand finiront ces vains discours? Quel aiguillon t'excite à répliquer?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

Moi aussi, je saurais parler comme vous, si vous étiez à ma place; j'arrangerais de beaux discours à votre adresse, je secouerais la tête sur vous;

5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

je vous encouragerais de la bouche, et vous auriez pour soulagement l'agitation de mes lèvres.

6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

Si je parle, ma douleur n'est pas adoucie; si je me tais, en est-elle soulagée?

7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

Aujourd'hui, hélas! Dieu a épuisé mes forces... ô Dieu, tu as moissonné tous mes proches.

8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

Tu me garrottes... c'est un témoignage contre moi!... ma maigreur se lève contre moi, en face elle m'accuse.

9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

Sa colère me déchire et me poursuit, il grince des dents contre moi; mon ennemi darde sur moi ses regards.

10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

Ils ouvrent leur bouche pour me dévorer, ils me frappent la joue avec outrage, ils se liguent tous ensemble pour me perdre.

11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

Dieu m'a livré au pervers, il m'a jeté entre les mains des méchants.

12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

J'étais en paix, et il m'a secoué, il m'a saisi par la nuque, et il m'a brisé. Il m'a posé en but à ses traits,

13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

ses flèches volent autour de moi; il perce mes flancs sans pitié, il répand mes entrailles sur la terre;

14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

il me fait brèche sur brèche, il fond sur moi comme un géant.

15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

J'ai cousu un sac sur ma peau, et j'ai roulé mon front dans la poussière.

16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,

Mon visage est tout rouge de larmes, et l'ombre de la mort s'étend sur mes paupières,

17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

quoiqu'il n'y ait pas d'iniquités dans mes mains, et que ma prière soit pure.

18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

O terre, ne couvre point mon sang, et que mes cris s'élèvent librement!

19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

A cette heure même, voici que j'ai mon témoin dans le ciel, mon défenseur dans les hauts lieux.

20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

Mes amis se moquent de moi, c'est vers Dieu que pleurent mes yeux.

21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

Qu'il juge lui-même entre Dieu et l'homme, entre le fils de l'homme et son semblable!

22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

Car les années qui me sont comptés s'écoulent, et j'entre dans un sentier d'où je ne reviendrai pas.