< Job 16 >

1 Da svarede Job og sagde:
Then Job answered,
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
“I have heard many such things. You are all miserable comforters!
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Shall vain words have an end? Or what provokes you that you answer?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I also could speak as you do. If your soul were in my soul’s place, I could join words together against you, and shake my head at you,
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
but I would strengthen you with my mouth. The solace of my lips would relieve you.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
“Though I speak, my grief is not subsided. Though I forbear, what am I eased?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
But now, God, you have surely worn me out. You have made all my company desolate.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
You have shriveled me up. This is a witness against me. My leanness rises up against me. It testifies to my face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
He has torn me in his wrath and persecuted me. He has gnashed on me with his teeth. My adversary sharpens his eyes on me.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
They have gaped on me with their mouth. They have struck me on the cheek reproachfully. They gather themselves together against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God delivers me to the ungodly, and casts me into the hands of the wicked.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I was at ease, and he broke me apart. Yes, he has taken me by the neck, and dashed me to pieces. He has also set me up for his target.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His archers surround me. He splits my kidneys apart, and does not spare. He pours out my bile on the ground.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaks me with breach on breach. He runs at me like a giant.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewed sackcloth on my skin, and have thrust my horn in the dust.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is red with weeping. Deep darkness is on my eyelids,
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
“Earth, don’t cover my blood. Let my cry have no place to rest.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Even now, behold, my witness is in heaven. He who vouches for me is on high.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My friends scoff at me. My eyes pour out tears to God,
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
that he would maintain the right of a man with God, of a son of man with his neighbor!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
For when a few years have come, I will go the way of no return.

< Job 16 >