< Job 16 >

1 Da svarede Job og sagde:
Then Job answered and said,
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
“I have heard many such things; you are all miserable comforters.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Will useless words ever have an end? What is wrong with you that you answer like this?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I also could speak as you do, if you were in my place; I could collect and join words together against you and shake my head at you in mockery.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
I would strengthen you with my mouth, and the quivering of my lips will bring you relief!
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
If I speak, my grief is not lessened; if I keep from speaking, how am I helped?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
But now, God, you have made me weary; you have made all my family desolate.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
You have made me dry up, which itself is a witness against me; the leanness of my body rises up against me, and it testifies against my face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
God has torn me in his wrath and persecuted me; He grinds his teeth in rage; my enemy fastens his eyes on me as he tears me apart.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
People have gaped with open mouth at me; they have hit me reproachfully on the cheek; they have gathered together against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God hands me over to ungodly people, and throws me into the hands of wicked people.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I was at ease, and he broke me apart. Indeed, he has taken me by the neck and dashed me to pieces; he has also set me up as his target.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His archers surround me all around; God pierces my kidneys and does not spare me; he pours out my bile on the ground.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He smashes through my wall again and again; he runs upon me like a warrior.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewn sackcloth on my skin; I have thrust my horn into the ground.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is red with weeping; on my eyelids is the shadow of death
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
Earth, do not cover up my blood; let my cry have no resting place.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Even now, see, my witness is in heaven; he who vouches for me is on high.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My friends scoff at me, but my eye pours out tears to God.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
I ask for that witness in heaven to argue for this man with God as a man does with his neighbor!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
For when a few years have passed, I will go to a place from where I will not return.

< Job 16 >