Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
And he answered Job and he said.
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
I have heard like these [things] many [are] comforters of trouble all of you.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
¿ [does] an end [belong] to Words of wind or what? is it making sick you that you will answer.
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
Also - I like you I will speak if there [were] self your in place of self my I will make join on you words and I will shake on you with head my.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
I will strengthen you with mouth my and [the] condolence of lips my it will restrain.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
If I will speak not it will be restrained pain my and I will cease what? from me will it go.
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Nevertheless now he has made weary me you have devastated all company my.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
And you have seized me a witness it has become and it has risen up on me leanness my in face my it testifies.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
Anger his it has torn [me] - and it has assailed me he has gnashed towards me with teeth his opponent my - he sharpens eyes his to me.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
People have opened wide on me - mouth their in scorn they have struck cheeks my together on me they mass themselves!
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
He delivers up me God to an unjust one and on [the] hands of wicked [people] he casts me.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
At ease I was - and he smashed me and he took hold on neck my and he shattered me and he set up me of him to a target.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
They surround me - archers his he splits open kidneys my and not he has compassion he pours out to the ground gall my.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaks through me a breach on [the] face of a breach he runs on me like a warrior.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
Sackcloth I have sewed over skin my and I have inserted in the dust horn my.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
Face my (they are reddened *Q(K)*) from weeping and [is] on eyelids my deep darkness.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
On not violence [is] in hands my and prayer my [is] pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O earth may not you cover blood my and may not it belong a place to outcry my.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Also now there! [is] in the heavens witness my and witness my [is] in high places.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
[are] scoffing at Me companions my to God it has wept eye my.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
And he may argue for a man with God and a child of humankind for companion his.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
For years of number they will come and a way [which] not I will return I will go.
