Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
But Job answered and said:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
Of such things as these I have heard enough! Miserable comforters are ye all!
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Will there ever be an end to words of wind? What stirreth thee up, that thou answerest?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I also might speak like you, If ye were now in my place; I might string together words against you, And shake my head at you.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
I would strengthen you with my mouth, And the consolation of my lips should sustain you.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
If I speak, my grief is not assuaged; And if I forbear, it doth not leave me.
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
For now He hath quite exhausted me; Thou hast desolated all my house!
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Thou hast seized hold of me, and this is a witness against me; My leanness riseth up and testifieth against me to my face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
His anger teareth my flesh, and pursueth me; He gnasheth upon me with his teeth; My adversary sharpeneth his eyes upon me.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
They gape for me with their mouths; In scorn they smite me on the cheek; With one consent they assemble against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God hath given me a prey to the unrighteous, And delivered me into the hands of the wicked.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I was at ease, but he hath crushed me; He hath seized me by the neck, and dashed me in pieces; He hath set me up for his mark.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His archers encompass me around; He pierceth my reins, and doth not spare; He poureth out my gall upon the ground.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaketh me with breach upon breach; He rusheth upon me like a warrior.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewed sackcloth upon my skin, And thrust my horn into the dust.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is red with weeping, And upon my eyelids is deathlike darkness.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Yet is there no injustice in my bands. And my prayer hath been pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O earth! cover not thou my blood, And let there be no hiding-place for my cry!
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Yet even now, behold, my witness is in heaven, And he who knoweth me is on high.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My friends have me in derision, But my eye poureth out tears unto God.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
O that one might contend for a man with God, As a man contendeth with his neighbor!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
For when a few years shall have passed, I shall go the way whence I shall not return.
