Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
And Job answers and says:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
“I have heard many such things, Miserable comforters [are] you all.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Is there an end to words of wind? Or what emboldens you that you answer?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I also, like you, might speak, If your soul were in my soul’s stead. I might join against you with words, And nod at you with my head.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
I might harden you with my mouth, And the moving of my lips might be sparing.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
If I speak, my pain is not restrained, And I cease—what goes from me?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Only, now, it has wearied me; You have desolated all my company,
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
And You loathe me, For it has been a witness, And my failure rises up against me, It testifies in my face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
His anger has torn, and He hates me, He has gnashed at me with His teeth, My adversary sharpens His eyes for me.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
They have gaped on me with their mouth, In reproach they have struck my cheeks, Together they set themselves against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God shuts me up to the perverse, And turns me over to the hands of the wicked.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I have been at ease, and He breaks me, And He has laid hold on my neck, And He breaks me in pieces, And He raises me to Him for a mark.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His archers go around against me. He split my reins, and does not spare, He pours out my gall to the earth.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaks me—breach on breach, He runs on me as a mighty one.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewed sackcloth on my skin, And have rolled my horn in the dust.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is foul with weeping, And on my eyelids [is] death-shade.
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Not for violence in my hands, And my prayer [is] pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O earth, do not cover my blood! And let there not be a place for my cry.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Also, now, behold, my witness [is] in the heavens, And my testifier in the high places.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My interpreter [is] my friend, My eye has dropped to God;
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
And He reasons for a man with God, As a son of man for his friend.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
When a few years come, Then I go [on] the path of no return.”
