Job 16
1 Da svarede Job og sagde:
And Job answered and said,
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
I have heard many such things: grievous comforters are ye all.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Shall words of wind have an end? or what provoketh thee that thou answerest?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I also could speak as ye: if your soul were in my soul's stead, I could join together words against you, and shake my head at you;
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
[But] I would encourage you with my mouth, and the solace of my lips should assuage [your pain].
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
If I speak, my pain is not assuaged; and if I forbear, what am I eased?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
But now he hath made me weary; ...thou hast made desolate all my family;
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
Thou hast shrivelled me up! it is become a witness; and my leanness riseth up against me, it beareth witness to my face.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
His anger teareth and pursueth me; he gnasheth with his teeth against me; [as] mine adversary he sharpeneth his eyes at me.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
They gape upon me with their mouth; they smite my cheeks reproachfully; they range themselves together against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God hath delivered me over to the iniquitous man, and hurled me into the hands of the wicked.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I was at rest, but he hath shattered me; he hath taken me by the neck and shaken me to pieces, and set me up for his mark.
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His arrows encompass me round about, he cleaveth my reins asunder and doth not spare; he poureth out my gall upon the ground.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaketh me with breach upon breach; he runneth upon me like a mighty man.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewed sackcloth upon my skin, and rolled my horn in the dust.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is red with weeping, and on my eyelids is the shadow of death;
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
Although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O earth, cover not my blood, and let there be no place for my cry!
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Even now, behold, my Witness is in the heavens, and he that voucheth for me is in the heights.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My friends are my mockers; mine eye poureth out tears unto God.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
Oh that there were arbitration for a man with God, as a son of man for his friend!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
For years [few] in number shall pass, — and I shall go the way [whence] I shall not return.
