< Job 16 >
1 Da svarede Job og sagde:
Then Job answered:
2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
“I have heard many things like these; miserable comforters are you all.
3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
Is there no end to your long-winded speeches? What provokes you to continue testifying?
4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
I could also speak like you if you were in my place; I could heap up words against you and shake my head at you.
5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
But I would encourage you with my mouth, and the consolation of my lips would bring relief.
6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
Even if I speak, my pain is not relieved, and if I hold back, how will it go away?
7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
Surely He has now exhausted me; You have devastated all my family.
8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
You have bound me, and it has become a witness; my frailty rises up and testifies against me.
9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
His anger has torn me and opposed me; He gnashes His teeth at me. My adversary pierces me with His eyes.
10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
They open their mouths against me and strike my cheeks with contempt; they join together against me.
11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
God has delivered me to unjust men; He has thrown me to the clutches of the wicked.
12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
I was at ease, but He shattered me; He seized me by the neck and crushed me. He has set me up as His target;
13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
His archers surround me. He pierces my kidneys without mercy and spills my gall on the ground.
14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
He breaks me with wound upon wound; He rushes me like a mighty warrior.
15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
I have sewn sackcloth over my skin; I have buried my horn in the dust.
16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
My face is red with weeping, and deep shadows ring my eyes;
17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
yet my hands are free of violence and my prayer is pure.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
O earth, do not cover my blood; may my cry for help never be laid to rest.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
Even now my witness is in heaven, and my advocate is on high.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
My friends are my scoffers as my eyes pour out tears to God.
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
Oh, that a man might plead with God as he pleads with his neighbor!
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
For when only a few years are past I will go the way of no return.