Job 16

1 Da svarede Job og sagde:

Eka Ayub nodwoko ni,

2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

“Asewinjo weche machal kamago mathoth; un duto un johocho ma chunygi odhier mogik!

3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

Wecheu moywarego biro rumo karangʼo? Koso utuo, momiyo usiko gi mino wach?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

Ka dabed ni un ema uwinjo marach kaka awinjoni, to an bende anyalo wuoyo mana kaka uwuoyono; dikoro arogonu gi weche ma ok rum kendo dikoro akinonu wiya.

5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

To dhoga dine ojiwou; kendo hoch mawuok e dhoga dine odwogo chunyu.

6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

“To kata awuo manade, to rem ma an-go medore ameda; to kata ka aweyo wuoyo to bende ok orum.

7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

Kuom adier, yaye Nyasaye, isedwoka piny mogik, isetieko joga duto pep.

8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

Isemaka kaka jasiki, mi adhero ma adongʼ choke lilo, kendo mano miyo ji paro ni an jasiki.

9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

Nyasaye ok dwara omiyo osegoyo denda gi tuoche magalagala ka en gi mirima kendo kokayona lake, ka wasika to juolona wangʼ-gi ka gisin koda.

10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

Ji ngʼamo dhogi ka gijara; Githalo lemba ka gisin koda, kendo ginur kuoma giduto ka giriwona.

11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

Nyasaye osejwangʼa e lwet joma timbegi richo adier Nyasaye osewita e lwet jo-mahundu.

12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

Gik moko duto ne dhina maber, to koro osetieka; mi omaka gi ngʼuta kendo otura matindo tindo. Osechoma tir;

13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

kendo aserni mage olwora koni gi koni. Gisechwoya mi iya oo piny e lowo, to eka pod ok okecha.

14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

Ohinyo denda kinde ka kinde; kendo omonja ka jalweny ma chunye okethore.

15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

“Asetwangʼo pien gugru mi arwako kendo asebuko lela wangʼa gi buru.

16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,

Ywak osemiyo wangʼa olokore makwar, kendo wangʼa osiko neno mana mudho;

17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

to lwetena pok otimo tim mahundu kata dichiel kendo alamo Nyasaye gi chuny maler.

18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

“Yaye lowo, kik iyie iyik remba; mad ywak ma aywakgo kik rum!

19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

Kata mana sani ngʼat matimo nenda maber ni e polo, ngʼat mabiro chungʼ ka chwaka ni malo.

20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

Osiepena jara to pi wangʼa chwer ka akwayo Nyasaye mondo odwok lamona;

21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

okwayo Nyasaye kolamo kar ngʼama chielo mana kaka ngʼato nyalo kwechone osiepne.

22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

“Adongʼ gi higni matin nono, bangʼe to abiro dhi kama ok duogie.