Job 16

1 Da svarede Job og sagde:

Så tog Job til Orde og svarede:

2 Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.

"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

3 Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?

Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

4 Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

5 Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.

styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

6 Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?

Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

7 Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.

Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

8 Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.

at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

9 Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

10 De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.

de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

11 Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.

Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

12 Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.

Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

13 Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

14 Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.

Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

15 Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.

Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

16 Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,

mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.

Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.

Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.