Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Y RESPONDIÓ Eliphaz Temanita, y dijo:
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
¿Si proferirá el sabio vana sabiduría, y henchirá su vientre de viento solano?
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
¿Disputará con palabras inútiles, y con razones sin provecho?
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
Tú también disipas el temor, y menoscabas la oración delante de Dios.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Porque tu boca declaró tu iniquidad, pues has escogido el hablar de los astutos.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Tu boca te condenará, y no yo; y tus labios testificarán contra ti.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
¿Naciste tú primero que Adam? ¿ó fuiste formado antes que los collados?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
¿Oíste tú el secreto de Dios, que detienes en ti solo la sabiduría?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
¿Qué sabes tú que no sepamos? ¿qué entiendes que no se halle en nosotros?
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
Entre nosotros también hay cano, también hay viejo mucho mayor en días que tu padre.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
¿En tan poco tienes las consolaciones de Dios? ¿tienes acaso alguna cosa oculta cerca de ti?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
¿Por qué te enajena tu corazón, y por qué guiñan tus ojos,
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
Pues haces frente á Dios con tu espíritu, y sacas [tales] palabras de tu boca?
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
¿Qué cosa es el hombre para que sea limpio, y que se justifique el nacido de mujer?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
He aquí que en sus santos no confía, y ni los cielos son limpios delante de sus ojos:
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
¿Cuánto menos el hombre abominable y vil, que bebe la iniquidad como agua?
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
Escúchame; yo te mostraré y te contaré lo que he visto:
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
(Lo que los sabios nos contaron de sus padres, y no lo encubrieron;
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
A los cuales solos fué dada la tierra, y no pasó extraño por medio de ellos: )
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
Todos los días del impío, él es atormentado de dolor, y el número de años es escondido al violento.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Estruendos espantosos hay en sus oídos; en la paz le vendrá quien lo asuele.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
El no creerá que ha de volver de las tinieblas, y está mirando al cuchillo.
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
Desasosegado á comer siempre, sabe que le está aparejado día de tinieblas.
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
Tribulación y angustia le asombrarán, y esforzaránse contra él como un rey apercibido para la batalla.
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
Por cuanto él extendió su mano contra Dios, y se esforzó contra el Todopoderoso,
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
El le acometerá en la cerviz, en lo grueso de las hombreras de sus escudos:
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
Porque cubrió su rostro con su gordura, é hizo pliegues sobre los ijares;
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
Y habitó las ciudades asoladas, las casas inhabitadas, que estaban puestas en montones.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
No enriquecerá, ni será firme su potencia, ni extenderá por la tierra su hermosura.
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
No se escapará de las tinieblas: la llama secará sus ramos, y con el aliento de su boca perecerá.
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
No confíe el iluso en la vanidad; porque ella será su recompensa.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
El será cortado antes de su tiempo, y sus renuevos no reverdecerán.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
El perderá su agraz como la vid, y derramará su flor como la oliva.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
Porque la sociedad de los hipócritas será asolada, y fuego consumirá las tiendas de soborno.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Concibieron dolor, y parieron iniquidad; y las entrañas de ellos meditan engaño.
