Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Entonces Elifaz, el temanita, respondió y dijo:

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

“¿Acaso un hombre sabio respondería con un ‘conocimiento’ tan vacío que no es más que un montón de aire caliente?

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

No discutiría con discursos inútiles usando palabras que no hacen ningún bien.

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

Pero tú estás acabando con el temor de Dios y destruyendo la comunión con él.

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

Son tus pecados los que están hablando, y estás eligiendo palabras engañosas.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

Tu propia boca te condena, no yo; tus propios labios testifican contra ti.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

“¿Fuiste tú el primero en nacer? ¿Naciste antes de que se crearan las colinas?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

¿Estabas allí escuchando en el consejo de Dios? ¿Acaso la sabiduría sólo te pertenece a ti?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

¿Qué sabes tú que nosotros no sabemos? ¿Qué entiendes tú que nosotros no entendamos?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

¡Tenemos entre nosotros ancianos, canosos, mucho mayores que tu padre!

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

“¿Las comodidades que Dios proporciona son demasiado pocas para ti? ¿No te bastan las suaves palabras de Dios?

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

¿Por qué te dejas llevar por tus emociones?

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

¿Por qué tus ojos relampaguean de ira, que te vuelves contra Dios y te permites hablar así?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

¿Quién puede decir que está limpio? ¿Qué ser humano puede decir que hace lo correcto?

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

Mira, Dios ni siquiera confía en sus ángeles: ¡ni siquiera los seres celestiales son puros a sus ojos!

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

¡Cuánto menos puros son los que están sucios y corrompidos, bebiendo en el pecado como si fuera agua!

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

“Si estás dispuesto a escucharme, te lo mostraré. Te explicaré mis ideas.

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

Esto es lo que han dicho los sabios, confirmado por sus antepasados,

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

aquellos a quienes sólo se les dio la tierra antes de que los extranjeros estuvieran allí.

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

“Los malvados se retuercen de dolor toda su vida, durante todos los años que sobreviven estos opresores.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Sonidos aterradores llenan sus oídos, e incluso cuando piensan que están a salvo, el destructor los atacará.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

No creen que escaparán de la oscuridad; saben que una espada los espera.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Vagan en busca de comida, preguntando dónde está. Saben que su día de oscuridad está cerca.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

La miseria y el tormento los abruman como a un rey que se prepara para la batalla.

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

Agitan sus puños en la cara de Dios, desafiando al Todopoderoso,

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

atacándolo insolentemente con sus escudos.

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

“Han engordado en su rebeldía, sus vientres se han hinchado de grasa.

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

Pero sus ciudades quedarán desoladas; vivirán en casas abandonadas que se desmoronan en ruinas.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Perderán sus riquezas, su riqueza no perdurará, sus posesiones no se extenderán por la tierra.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

“No escaparán de la oscuridad. Como un árbol cuyos brotes se consumen en un incendio forestal, el soplo de Dios lo hará desaparecer.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Que no confíen en cosas sin valor, porque su recompensa será inútil.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Esto se pagará por completo antes de que llegue su hora. Son como las ramas de los árboles que se marchitan,

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

como las vides que pierden sus uvas inmaduras, o los olivos que pierden sus flores.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Porque los que rechazan a Dios son estériles, y el fuego quemará las casas de los que aman los sobornos.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

Planean problemas y producen el mal, dando lugar al engaño”.