Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Entonces Elifaz temanita tomó la palabra y dijo:
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
“¿Es acaso de sabios responder con argumentos vanos, y llenarse el pecho de viento,
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
arguyendo con palabras inútiles, y con razones sin valor?
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
De veras, tú destruyes la piedad y socavas el temor de Dios.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Porque tu boca revela tu iniquidad, adoptas el lenguaje de los arteros.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Tu propia boca, y no yo, te condena, tus mismos labios testifican contra ti.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
¿Naciste tú el primero de los hombres, saliendo a la luz antes que los montes?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
¿Escuchaste tú los secretos de Dios, secuestraste para ti la sabiduría?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
¿Qué sabes tú, que no sepamos nosotros? ¿En qué nos supera tu sabiduría?
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
También entre nosotros hay cabezas canas y hombres de edad, más avanzados en días que tu padre.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
¿Acaso tienes en poco las consolaciones de Dios, y las suaves palabras que se te dicen.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
¿Adónde te lleva tu corazón, y qué significa el pestañeo de tus ojos?
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
¿Por qué diriges contra Dios tu ira, y profiere tu boca tales palabras?
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
¿Qué es el hombre para aparecer inocente; el nacido de mujer, para ser justo?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
Pues Él no se fía ni de sus santos; los mismos cielos no están limpios a su vista;
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
¿cuánto menos este ser, abominable y perverso, el hombre, que bebe como agua la iniquidad?
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
Te voy a enseñar; escúchame; te voy a contar lo que he visto,
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
lo que los sabios enseñan sin ocultar nada, — (como lo recibieron) de sus padres—
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
pues a ellos solos fue dado el país, y no pasó extraño alguno entre ellos.
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
Todos sus días el impío es atormentado; y el tirano ignora el número de sus años.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Voz de angustia suena en sus oídos; en plena paz le asalta el devastador.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
Él mismo pierde la esperanza de escapar a las tinieblas; se siente amenazado de la espada;
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
vaga buscando alimento, (diciendo): ¿En dónde está? sabe que es inminente el día de las tinieblas;
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
le aterran angustia y tribulación, le acometen como un rey listo para la guerra.
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
Pues extendió su mano contra Dios, se exaltó contra el Todopoderoso.
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
Corre contra Él, erguido el cuello, ocultándose detrás de sus escudos,
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
cubierto el rostro con su gordura, con capas de grosura sus lomos.
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
Vive en ciudades asoladas, en casas inhabitadas, destinadas a convertirse en ruinas.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
Por eso no será rico, sus bienes no durarán, y su hacienda no se extenderá sobre la tierra.
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
Nunca escapará a las tinieblas; la llama abrasará sus renuevos, y él será llevado por el soplo de la boca de (Dios).
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
No confíe en una engañosa vanidad; la misma vanidad será su recompensa.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
Ella le llegará antes que se acaben sus días, y sus ramas no reverdecerán ya más.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
Sacudirá como la vid sus uvas, aun estando en cierne, y como el olivo dejará caer su flor.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
La casa del impío es estéril, y el fuego consume la morada del que se deja sobornar.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Concibe penas y engendra maldades, nutriendo en su seno el engaño.”
