Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Ipapo Erifazi muTemani akapindura akati:
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
“Ko, munhu akachenjera angapindura zvisina njere here, kana kuzadza dumbu rake nemhepo inopisa yokumabvazuva?
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
Ko, angakakavara namashoko asina maturo, kana namashoko asina basa here?
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
Asi unotorwisa umwari uye unodzivisa kunamata Mwari.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Chivi chako chinorunzira muromo wako; uye unotevera rurimi rwavanyengeri.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Muromo wako pachako ndiwo unokupa mhosva, kwete wangu, miromo yako pachako inokupupurira zvakaipa.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
“Ko, ndiwe munhu wakatanga kuzvarwa here? Ko, iwe wakazvarwa makomo asati avapo here?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
Unoteererawo here panokurukurwa mazano aMwari? Unoti uchenjeri ndohwako woga kanhi?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
Chiiko chaunoziva chatisingazivi isu? Kunzwisisa kwaunako ndokweiko kwatisinawo isu?
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
Vane bvudzi rakachena navatana vakwegura vari kudivi redu, varume vatochembera kupinda baba vako.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
Ko, kunyaradza kwaMwari hakuna kukukwanira here, iro shoko rakataurwa kwauri zvine unyoro?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
Ko, mwoyo wako wakurasireiko, uye meso ako anobwairireiko,
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
zvokuti unoitira Mwari hasha ugobudisa mashoko akadai kubva mumuromo mako?
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
“Munhu chiiko, zvokuti angava akanaka, kana munhu akazvarwa nomukadzi, kuti angava akarurama?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
Kana Mwari akasavimba navatsvene vake, kunyange dai matenga akasava akachena pamberi pake,
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
ko, kuzoti munhu, ane uori uye akaora, anonwa zvakaipa semvura!
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
“Nditeerere ndigokutsanangurira; rega ndikuudze zvandakaona,
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
zvakataurwa navanhu vakachenjera, vasingavanzi chinhu chavakagamuchira kubva kumadzibaba avo,
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
ivo voga vakapiwa nyika pasina mutorwa akapfuura napakati pavo:
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
Murume akaipa anotambudzika nokurwadziwa pamazuva ake ose, makore ose outsinye akachengeterwa iye.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Maungira anotyisa anozadza nzeve dzake; pazvinenge zvaita sezvakanaka, vapambi vanomurwisa.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
Anorasikirwa netariro yokupunyuka parima; munondo ndiwo waakatarirwa.
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
Anofamba-famba achiita sechokudya zvamagora; anoziva kuti zuva rerima raswedera.
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
Kutambudzika nokurwadziwa zvinomuzadza nokutya; zvinomukunda, samambo agadzirira kurwisa,
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
nokuti anokungira Mwari chibhakera chake uye anozvikudza pamusoro paWamasimba Ose,
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
achimhanyira kwaari asingatyi ane nhoo hobvu, yakasimba.
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
“Kunyange chiso chake chakafukidzwa namafuta uye chiuno chake chakafuta nenyama,
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
iye achagara mumaguta akaparadzwa nomudzimba dzisingagarwi nomunhu, dzimba dzokoromoka kuva marara.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
Haachazovazve mupfumi uye pfuma yake haingagari, kana nepfuma yake haingazadzi nyika.
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
Haangapunyuki rima; murazvo uchasvavisa mabukira ake, uye kufema kwomuromo waMwari kuchamurasira kure.
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
Ngaarege kuzvinyengera nokuvimba nezvisina maturo, nokuti haana chaachawana pazviri.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
Acharipirwa zvakazara nguva yake isati yasvika, uye matavi ake haangawandi.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
Achafanana nomuzambiringa wabvisirwa mazambiringa asati aibva, kufanana nomuti womuorivhi wodonhedza maruva awo.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
Nokuti ungano yavasingadi Mwari ichashaya zvibereko, uye moto uchaparadza matende avaya vanofarira fufuro.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Vanobata mimba yokutambudzika vagozvara zvakaipa; dumbu ravo rinogadzira kunyengera.”
