Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
А Елифас Теманац одговори и рече:
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
Хоће ли мудар човек казивати празне мисли и пунити трбух ветром источним,
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
Препирући се говором који не помаже и речима које нису ни на шта?
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
А ти уништаваш страх Божји и укидаш молитве к Богу.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Јер безакоње твоје показују уста твоја, ако и јеси изабрао језик лукав.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Осуђују те уста твоја, а не ја; и усне твоје сведоче на те.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
Јеси ли се ти први човек родио? Или си пре хумова саздан?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
Јеси ли тајну Божију чуо и покупио у себе мудрост?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
Шта ти знаш што ми не бисмо знали? Шта ти разумеш што не би било у нас?
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
И седих и старих људи има међу нама, старијих од оца твог.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
Мале ли су ти утехе Божије? Или имаш шта сакривено у себи?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
Што те је занело срце твоје? И што севају очи твоје,
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
Те обраћаш против Бога дух свој и пушташ из уста својих такве речи?
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
Шта је човек, да би био чист, и рођени од жене, да би био прав?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
Гле, не верује свецима својим, и небеса нису чиста пред очима Његовим;
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
А камоли гадни и смрдљиви човек, који пије неправду као воду?
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
Ја ћу ти казати, послушај ме, и приповедићу ти шта сам видео,
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
Шта мудраци казаше и не затајише, шта примише од отаца својих,
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
Којима самим дана би земља, и туђин не прође кроз њу.
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
Безбожник се мучи свега века свог, и насилнику је мало година остављено.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Страх му зуји у ушима, у мирно доба напада пустошник на њ.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
Не верује да ће се вратити из таме, одсвуда привиђа мач.
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
Тумара за хлебом говорећи: Где је? Зна да је за њ спремљен дан тамни.
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
Туга и невоља страше га, и наваљују на њ као цар готов на бој.
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
Јер је замахнуо на Бога руком својом, и Свемогућем се опро.
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
Трчи исправљена врата на њ с многим високим штитовима својим.
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
Јер је покрио лице своје претилином, и наваљао сало на бокове своје.
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
И седео је у градовима раскопаним и у кућама пустим, обраћеним у гомилу камења.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
Неће се обратити нити ће остати благо његово, и неће се раширити по земљи добро његово.
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
Неће изаћи из мрака, огранке његове осушиће пламен, однеће га дух уста његових.
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
Нека се не узда у таштину преварени, јер ће му таштина бити плата.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
Пре свог времена свршиће се, и грана његова неће зеленети.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
Откинуће се као с лозе незрео грозд његов и пупци ће се његови као с маслине побацати.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
Јер ће опустети збор лицемерски, и огањ ће спалити шаторе оних који примају поклоне.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Зачињу невољу и рађају муку, и трбух њихов саставља превару.
