Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

A Elifas Temanac odgovori i reèe:

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

Hoæe li mudar èovjek kazivati prazne misli i puniti trbuh svoj vjetrom istoènijem,

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

Prepiruæi se govorom koji ne pomaže i rijeèima koje nijesu ni na što?

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

A ti uništavaš strah Božji i ukidaš molitve k Bogu.

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

Jer bezakonje tvoje pokazuju usta tvoja, ako i jesi izabrao jezik lukav.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

Osuðuju te usta tvoja, a ne ja; i usne tvoje svjedoèe na te.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

Jesi li se ti prvi èovjek rodio? ili si prije humova sazdan?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

Jesi li tajnu Božiju èuo i pokupio u sebe mudrost?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

Šta ti znaš što mi ne bismo znali? šta ti razumiješ što ne bi bilo u nas?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

I sijedijeh i starijeh ljudi ima meðu nama, starijih od oca tvojega.

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

Male li su ti utjehe Božije? ili imaš što sakriveno u sebi?

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

Što te je zanijelo srce tvoje? i što sijevaju oèi tvoje,

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

Te obraæaš protiv Boga duh svoj i puštaš iz usta svojih take rijeèi?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

Šta je èovjek, da bi bio èist, i roðeni od žene, da bi bio prav?

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

Gle, ne vjeruje svecima svojim, i nebesa nijesu èista pred oèima njegovijem;

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

Akamoli gadni i smrdljivi èovjek, koji pije nepravdu kao vodu?

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

Ja æu ti kazati, poslušaj me, i pripovjediæu ti što sam vidio,

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

Što mudarci kazaše i ne zatajiše, što primiše od otaca svojih,

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

Kojima samijem dana bi zemlja, i tuðin ne proðe kroz nju.

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

Bezbožnik se muèi svega vijeka svojega, i nasilniku je malo godina ostavljeno.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Strah mu zuji u ušima, u mirno doba napada pustošnik na nj.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

Ne vjeruje da æe se vratiti iz tame, otsvuda priviða maè.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Tumara za hljebom govoreæi: gdje je? Zna da je za nj spremljen dan tamni.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

Tuga i nevolja straše ga, i navaljuju na nj kao car gotov na boj.

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

Jer je zamahnuo na Boga rukom svojom, i svemoguæemu se opro.

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

Trèi ispravljena vrata na nj s mnogim visokim štitovima svojim.

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

Jer je pokrio lice svoje pretilinom, i navaljao salo na bokove svoje.

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

I sjedio je u gradovima raskopanijem i u kuæama pustijem, obraæenijem u gomilu kamenja.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Neæe se obratiti niti æe ostati blago njegovo, i neæe se raširiti po zemlji dobro njegovo.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

Neæe izaæi iz mraka, ogranke njegove osušiæe plamen, odnijeæe ga duh usta njegovijeh.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Neka se ne uzda u taštinu prevareni, jer æe mu taština biti plata.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Prije svojega vremena svršiæe se, i grana njegova neæe zelenjeti.

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

Otkinuæe se kao s loze nezreo grozd njegov i pupci æe se njegovi kao s masline pobacati.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Jer æe opustjeti zbor licemjerski, i oganj æe spaliti šatore onijeh koji primaju poklone.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

Zaèinju nevolju i raðaju muku, i trbuh njihov sastavlja prijevaru.