Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Na Eliphaz el topkol ac fahk,
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
“Kaskas wel, Job. Kom kaskas wel!
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
Wangin mwet lalmwetmet ku in fahk kain kas ma kom fahk ingan, Ku sifacna loangel ke kain kaskas lalfon ingan;
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
Fin ac wi nunak lom an, na wangin mwet ac sangeng sin God; Wangin pac mwet ac pre nu sel.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Moul koluk lom an kalem ke luman sramsram lom ingan; Kom srike na in sifacna molikomla ke kas usrnguk lom ingan.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Tia enenu nga in akkolukye kom; Kas nukewa lom ingan sifacna fahkkomyak.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
“Mea, kom nunku mu kom pa mwet se ma isusla oemeet uh? Mea, kom oasr ke pacl se God El orala fineol ah?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
Ya kom tuh lohng ma God El akoo Elan oru ah? Mea, lalmwetmet lun mwet uh ma lom mukena?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
Kut etu nufon ma kom etu an.
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
Kut eis etauk lasr sin mwet ma fiayala aunsifa — Su isusla meet liki papa tomom ah.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
“God El ke akwoye kom; efu kom ku srangesr lohng? Kut sramsram in Inen God ke pusra na wo ac kulang.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
A kom folak ac ngetnget in kasrkusrak nu sesr.
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
Kom kasrkusrakak sin God, ac fahk kas na upa lainul.
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
“Mea oasr mwet ku in arulana mutal? Ya oasr mwet suwohs ye mutun God?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
Finne lipufan lun God uh, El tia pacna lulalfongelos; Aok, elos tia pac mutal ye mutun God.
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
Ac mwet uh nim ma koluk uh oana kof uh; Aok pwaye, mwet uh arulana fohkfok, ac wangin sripa.
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
“Inge Job, wona kom in porongeyu ke ma nga etu uh.
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
Mwet lalmwetmet elos luti nu sik ke ma pwaye Su elos eis sin papa tumalos meet ah, Ac wanginna ma lukma elos okanla.
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
Wangin mwetsac muta in facl selos; Pwanang wangin mwet in pwanulosla liki God.
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
“Sie mwet koluk su akkeokye mwet saya uh Ac fah mutana in keok ac mwaiok ke lusen moul lal nufon.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Pusra in aksangeng ac fah woi insracl, Ac mwet pisrapasr ac fah pisre ma lal ke pacl el nunku mu el mutana in misla.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
Wangin finsrak lal in kaingla liki lohsr uh, Mweyen oasr cutlass se oanna akola in unilya,
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
Ac won vulture uh soano na in kangla manol. El etu lah pacl fahsru lal uh ac lohsr;
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
Ongoiya oan soanel in sruokilya, Oana sie tokosra su akola nu ke mweun.
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
“Pa inge safla lun sie mwet Su srisrngi paol nu in mutun God, Ac kena lain El su Kulana.
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
Mwet se ingan el ac likkekelana Ac us mwe loang natul, ac yuyang in lain God,
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
El finne arulana yohk Ac ratratla ke mwe kasrup.
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
“Pa ingan mwet se ma tuh sruokya siti pus, Ac eisla lohm ma mwet la uh kaingla liki; Tusruktu mweun ac fah kunausla siti ac lohm inge.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
Kasrup lal uh ac tia oan paht; Wangin kutena sin ma lal inge ac fah oan nwe tok. Finne ngunal sifacna, ac fah wanginla pac,
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
Ac el ac fah tia ku in kaingla liki lohsr uh. El ac fah oana soko sak Su lah kac uh firiryak ke e, Ac ros kac uh ukukla ke eng uh.
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
El fin wella ac lulalfongi ke ma koluk, Na el ac fah kosrani ke ma koluk.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
Meet liki el sun pacl in safla lal, el ac uli; El ac uli oana sie lesak, ac tia ku in sifil folfolla insroa.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
El ac fah oana soko fain ma fahko kac uh mangosr na putatla; Ac oana soko sak olive ma putatla ros kac uh.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
Ac fah wangin fwilin tulik nutin un mwet ma tia akfulatye God, Ac e ac fah furreak lohm ma musaiyukla ke mani in eyeinse.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Mwet inge pa muta akoo in oru mwe lokoalok ac ma koluk; Ac insialos sessesla ke kutasrik pacl nukewa.”
