Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Hagi anante Tema kumateti ne' Elifasi'a amanage huno Jopuna kenona hunte'ne,

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

Knare antahi'zane vahe'mo'a e'inara huno agafa'a omne kea ohantagege, zage hanati kazigati amuhonentake zaho'mo eno eme vazi zoreankna huno agi'arina osiresine.

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

Hagi knare antahi'zane vahe'mo'a nena'a omne kea huno ke hara regahifi?

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

Hianagi kagra Anumzamofona korora huntenka, agesga hunka Agri agorga nomanine.

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

Hagi kumika'amo hugasmigenka nanekea nehane. Kagra knare nanekema hunka vahe'ma azeri savri'ma hu'arera knare hu'nane.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

Nagra huhaviza hunogantoanki, kagri kagi'mo huhaviza hunegante. Kagri kagefu'namo maka havizanka'a huama hunegante.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

Kagra kagesama antahi'nana, vahera fore osu'nege'na nagra esera fore hu'noe hunka nehampi? Hifi kagrama kagesama antahinana, agonaramina fore osu'nege'na nagra fore hutogeno, henka fore hu'ne hunka nehano?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

Anumzamo'ma Agra'a keagama retroma hifina kagra mani'nampi? Hagi kagrake'za knare antahi'zana erinampi?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

Hagi tagrama antahita ketama osu'nona zana, na'a tagaterenka nentahinka, tagrama antahini'ma osu'nona zana, na'a tagaterenka kagra antahinira hu'nane?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

Hagi tagri kazigama mani'naza ranra vahe'ma, efeke zamazoka'ma reana vahe'mo'za kagri negafana agatere'za za'zakna mani'naze.

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

Hagi knafima mani'nankeno Anumzamo'ma kazeri so'ema hiazamo'a, osi huno knarera huogantefi? Hagi akoheno'ma fru kema hugamia kemo'a, knarera huoganteo?

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

Na'amo higeno antahintahi kamo'a afe'arera nevigeno, kavumo'a ke so'ea nosie?

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

E'ina'ma nehigenka Anumzamofona krimpa ahenentenka, keonke keretira azeri havizana nehane?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

Hagi ama mopafina magore huno agru vahera omani'neankino, ama mopafina fatgo vahera omanitfa hu'ne.

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

Hagi ko, Anumzamo'a ankero vahetmina antahi nozmie. Hagi monafi vahe'mo'enena Anumzamofo avurera agrua osu'naze.

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

Hagi mopafi vahe'mota agru osuta kumike vahe mani'nonankita, kefo avu'ava'ma hu'zankura tinku'ma ave'nesigeno'ma hiaza huno tusi taga'nete.

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

Hagi Jopuga nagra kaveri hugahuanki, kama antahio. Nagrama ke'na anthi'nama hu'noa zamofona huama hu'na kasamigahue.

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

Knare antahi'zane vahe'mo'zama zamafahe'mofompinti'ma eri'naza antahintahia eri fraoki, eri ama' hazage'na nagra antahi'noe.

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

Hagi e'inahu antahi'zama eri'naza vahera zamagra mopa agafa vahe mani'naze. Hagi zamagra emani vahera omani'naze.

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

Hagi kefo avu'ava zama nehia vahe'mo'a, mika zupa atazampi manino nevie.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Ana nehuno azeri agogofe'zamofo agasasankea antahi vava nehuno, musema huno mani knafinena ha' vahekura korora hu vava nehie.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

Hagi agrama amentintima hiana, fegi'ma atirami'na hanizampima vanuana, bainati kazinteti nahe frigahaze huno korora nehie.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Hagi agra bretigura hakeno vano nehuno, igati bretia erigahueha huno agesa nentahie. Hanizamo'ma retrotra'ma huno'ma tava'oma'are'ma me'neana, ko antahino keno hu'ne.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

Atazamo'ene hazenke zamo'ene azeri koro higeno, hate vunaku trotra nehia kini ne'mo nehiaza huno antahintahi hakare nehie.

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

Na'ankure azana anakino mopa nemasagino, Hanavenentake Anumzamofona huhaviza hunte'ne.

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

Hagi agra hanko azampina eri'neno Anumzamofona hara huntenaku agareno vu'ne.

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

Hanki afovamo'a avugosa eri anonevazigeno afafafina afovamo'a avite'neanagi,

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

agra haviza hu'nea kumapi nemanino, vahe omani zute noma pasru hu'zama hu'nea nompi manigahie.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Hanki fenozamine zago zmimo'enena zazatera omne fanane huge, keonke zama eri nafa'ama hu'zantmimo'a ruzahera huno mopa atumparera vuno enora osugahie.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

Hanki agra hanizampintira atreno ofregahie. Hagi zagemofo amuhomo ne'zana te hagege nehanigeno, Anumzamo'ma asimu'ma antesia zaho'mo, ahe fanane hugahie.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Hanki negi vahe'mo'zama nehazaza hu'za nena'a omne fenozantera zamentintia osiho. Na'ankure e'inahu vahe'mo'a agra agu'agesa'ama omne zampintira mago mizana e'origahie.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Hanki e'inahu vahera kasefa vahe mani'neza ame hu'za frisageno, zagasefage ani'nane zafamo'ma hariri hiaza hu'za fanene hugahaze.

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

Hanki agra nena osu'negeno tagi'za tro hu'naza waini tinkna nehuno, olivi zafa amosaremo raga'a fore osu'negeno ame huno tagiramiankna hugahie.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Hanki Anumzamofo kema antahino amage'ma onte vahe'mo'a mofavrea kase nontesigeno, havigema huno knare osu kankmunteti'ma zagoma erino feno vahe'ma mani'nesia vahe'mofo seli nomo'a teveregahie.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

Na'ankure ana vahe'mo'a hazenke zamofo amu'ene huno kefo avu'ava'za kasenente. E'ina huno arimpafintira havigema huno vahe'ma revatgama hu'za erifore nehie.