Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
テマン人エリパズ答へて曰く
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
智者あに虚しき智識をもて答へんや豈東風をその腹に充さんや
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
あに裨なき談益なき詞をもて辨論はんや
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
まことに汝は神を畏るる事を棄て その前に祷ることを止む
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
なんぢの罪なんぢの口を教ふ 汝はみづから擇びて狡猾人の舌を用ふ
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
なんぢの口みづから汝の罪を定む 我には非ず汝の唇なんぢの惡きを證す
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
汝あに最初に世に生れたる人ならんや 山よりも前に出來しならんや
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
神の御謀議を聞しならんや 智慧を獨にて藏めをらんや
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
なんぢが知る所は我らも知ざらんや 汝が曉るところは我らの心にも在ざらんや
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
我らの中には白髮の人および老たる人ありて汝の父よりも年高し
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
神の慰藉および夫の柔かき言詞を汝小しとするや
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
なんぢ何ぞかく心狂ふや 何ぞかく目をしばたたくや
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
なんぢ是のごとく神に對ひて氣をいらだて 斯る言詞をなんぢの口よりいだすは如何ぞや
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
人は如何なる者ぞ 如何してか潔からん 婦の産し者は如何なる者ぞ 如何してか義からん
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
それ神はその聖者にすら信を置たまはず 諸の天もその目の前には潔からざるなり
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
況んや罪を取ること水を飮が如くする憎むべき穢れたる人をや
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
我なんぢに語る所あらん 聽よ我見たる所を述ん
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
是すなはち智者等が父祖より受て隱すところなく傳へ來し者なり
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
彼らに而已この地は授けられて外國人は彼等の中に往來せしこと無りき
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
惡き人はその生る日の間つねに悶へ苦しむ 強暴人の年は數へて定めおかる
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
その耳には常に懼怖しき音きこえ平安の時にも滅ぼす者これに臨む
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
彼は幽暗を出得るとは信ぜず 目ざされて劒に付さる
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
彼食物は何處にありやと言つつ尋ねありき 黒暗日の備へられて己の側にあるを知る
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
患難と苦痛とはかれを懼れしめ 戰鬪の準備をなせる王のごとくして彼に打勝ん
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
彼は手を伸て神に敵し 傲りて全能者に悖り
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
頸を強くし 厚き楯の面を向て之に馳かかり
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
面に肉を滿せ 腰に脂を凝し
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
荒されたる邑々に住居を設けて人の住べからざる家 石堆となるべき所に居る
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
是故に彼は富ず その貨物は永く保たず その所有物は地に蔓延ず
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
また自己は黒暗を出づるに至らず 火燄その枝葉を枯さん 而してその身は神の口の氣吹によりて亡ゆかん
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
彼は虚妄を恃みて自ら欺くべからず 其報は虚妄なるべければなり
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
彼の日の來らざる先に其事成べし 彼の枝は緑ならじ
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
彼は葡萄の樹のその熟せざる果を振落すがごとく 橄欖の樹のその花を落すがごとくなるべし
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
邪曲なる者の宗族は零落れ 賄賂の家は火に焚ん
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
彼等は惡念を孕み 虚妄を生み その胎にて詭計を調ふ
