Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Ket simmungbat ni Elifaz a Temanita ket kinunana,

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

“Sumungbat aya ti masirib a tao babaen iti awan serserbina a pannakaammo ken punoenna ti bagina iti angin ti daya?

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

Agkalintegan aya isuna babaen iti awan serserbina a sasao wenno kadagiti panagsasao nga awan ti nasayaat a maibungana?

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

Pudno, kiskissayam ti panagraem iti Dios; laplapdam ti panangutob kenkuana,

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

ta isursuro ti kinadangkesmo ti ngiwatmo; pilpiliem ti maaddaan iti dila ti tao a nasikap.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

Uk-ukomennaka ti bukodmo a ngiwat, saan a siak; wen, agsaksi dagiti bukodmo a bibig a maibusor kenka.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

Sika kadi ti umuna a tao a naiyanak? Napaaddaka kadi sakbay dagiti turturod?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

Nangngegmo kadi ti nalimed a pannakaammo ti Dios? Sika laeng kadi ti tao a masirib?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

Ania ti ammom a saanmi nga ammo? Ania ti maawatam nga awan met kadakami?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

Kaduami dagiti ubanan ken dagiti nataengan unayen a tattao a laklakay ngem ti amam.

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

Bassit kadi unay dagiti pangliwliwa ti Dios para kenka, dagiti sasao a naalumamay a para kenka?

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

Apay nga ipanawnaka ti pusom? Apay nga agkusilap dagiti matam,

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

tapno iturongmo ti espiritum a maibusor iti Dios ken iruarmo dagiti kasta a sasao manipud iti ngiwatmo?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

Ania ti tao a nadalus koma isuna? Ania isuna a naiyanak iti babai a nalinteg koma isuna?

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

Adtoy, saan nga agtaltalek ti Dios uray kadagiti sasantona; wen, saan a nadalus dagiti langit iti imatangna;

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

ad-adda pay a narugit ti maysa a makarimon ken nakillo, ti maysa a tao nga umin-inom iti kinadangkes a kasla danum!

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

Ipakitak kenka; dumngegka kaniak; Ibagakto kenka dagiti banbanag a nakitak,

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

dagiti banbanag nga imbaga met dagiti mamasirib a lallaki manipud kadagiti ammada, dagiti banbanag a saan nga inlemmeng dagiti kapuonanda.

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

Dagitoy dagiti kapuonanda, nga isu laeng ti nakaitedan ti daga, ken awan a pulos ti gangganaet a limmabas kadakuada.

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

Agtiritir ti ut-ot ti nadangkes a tao kadagiti amin nga al-aldawna, ti bilang dagiti tawtawen a naisagana a maipaay iti panagsagaba ti mangparparigat.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Adda kadagiti lapayagna ti uni dagiti pamutbuteng; bayat iti kinarang-ayna, umayto kenkuana ti managdadael.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

Saanna a panpanunoten nga agsublinto isuna manipud iti kinasipnget; agur-uray ti kampilan kenkuana.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Mapan isuna iti nadumaduma a disso para iti tinapay, a kunkunana, “Sadinno ti ayanna daytoy?' Ammona a dandanin umay ti aldaw ti kinasipnget.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

Butbutngen isuna ti rigat ken ut-ot; agballigi dagitoy a maibusor kenkuana, a kas ti ari a nakasagana a makigubat.

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

Gapu ta inyunnatna ti imana a maibusor iti Dios ken sitatangsit a maibusor iti Mannakabalin amin,

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

daytoy a nadangkes a tao ket agtaray a mapan iti Dios a sisisikkel ti tengngedna, nga addaan ti napuskol a kalasag.

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

Pudno daytoy, uray no kinallubanna ti rupana babaen ti kinalukmegna ken nagurnong ti taba kadagiti lomlomona,

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

ken nagnaed kadagiti nabaybay-an a siudad; kadagiti balbalay nga awan ti agnanaed ita ken nakasagana nga agbalin a gabsuon.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Saanto a bumaknang isuna; saanto nga agpaut ti kinabaknangna; saanto pay nga agpaut uray ti aniniwanna iti daga.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

Saanto isuna a makapanaw iti kinasipnget; pagangngoento ti apuy dagiti sangsangana; pumanawto isuna gapu iti anges ti ngiwat ti Dios.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Saan koma nga agtalek isuna kadagiti awan serserbina a banbanag, nga al-allilawenna ti bagina; ta ti kinaawan-mammaayna ket isunto ti gungonana.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Mapasamakto daytoy sakbay nga umay ti tiempo ti ipapatayna; saanto a lumangto ti sangana.

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

Iregregnanto dagiti naganus nga ubasna a kas iti lanut ti ubas; itinnagnanto dagiti sabsabongna a kas iti kayo ti olibo.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Ta malupesto dagiti bunggoy dagiti awan diosna a tattao; uramento ti apuy dagiti toldada ti pannakapasuksok.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

Agsikugda ti kinaranggas ken ipasngayda ti kinadangkes; agsikug ti aanakanda iti panangallilaw.”