Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Sai Elifaz mutumin Teman ya amsa,

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

“Mutum mai hikima zai amsa da surutai marasa kan gado ko yă cika cikinsa da iskar gabas?

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

Ko zai yi gardama da maganganun wofi maganganu marasa amfani?

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

Amma ka ma rena Allah ka hana a yi addu’a gare shi.

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

Zunubanka ne suke gaya maka abin da za ka ce; kana magana kamar mai wayo.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

Bakinka zai kai ka yă baro, ba nawa ba; maganar bakinka za tă juya a kanka.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

“Kai ne mutum na farko da aka fara haihuwa? Ko kai ne aka fara halitta kafin tuddai?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

Kana sauraron shawarar Allah? Ko kana gani kai kaɗai ne mai hikima?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

Me ka sani da ba mu sani ba? Wane fahimi kake da shi da ba mu da shi?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

Masu furfura da tsofaffi suna gefenmu mutanen da sun girme babanka.

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

Ta’aziyyar Allah ba tă ishe ka ba. Maganarsa mai laushi ba tă ishe ka ba?

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

Don me ka bar zuciyarka ta kwashe ka, kuma don me idanunka suke haske,

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

har kake fushi da Allah kake kuma faɗar waɗannan maganganu daga bakinka?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

“Mene ne mutum, har da zai zama da tsarki, ko kuma mace ta haife shi, har yă iya zama mai adalci?

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

In Allah bai nuna amincewa ga tsarkakansa ba, in har sammai ba su da tsarki a idonsa,

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

mutum fa, wanda yake da mugunta da lalacewa, wanda yake shan mugunta kamar ruwa!

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

“Ka saurare ni, zan kuma yi maka bayani; bari in gaya maka abin da na gani,

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

abin da masu hikima suka ce, ba tare da sun ɓoye wani abu da suka samu daga wurin iyayensu ba

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

(waɗanda su ne masu ƙasar kafin baƙi su shigo ƙasar).

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

Dukan kwanakin ransa mugu yana shan wahala, wahala kaɗai zai yi ta sha.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Ƙara mai bantsoro za tă cika kunnuwansa’yan fashi za su kai masa hari.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

Yana jin tsoron duhu domin za a kashe shi da takobi.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Yana ta yawo, abinci don ungulaye; ya san ranar duhu tana kusa.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

Ɓacin rai da baƙin ciki sun cika shi, kamar sarkin da yake shirin yaƙi,

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

domin ya nuna wa Allah yatsa ya rena Allah Maɗaukaki,

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

ya tasar masa da faɗa da garkuwa mai kauri da kuma ƙarfi.

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

“Ko da yake fuskarsa ta cika da kumatu kuma yana da tsoka ko’ina,

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

zai yi gādon garuruwan da suka lalace, da kuma gidajen da ba wanda yake zama a ciki, gidajen da sun zama tarkace.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Ba zai sāke zama mai arziki ba, dukiyarsa ba za tă dawwama ba, abin da ya mallaka kuma ba zai bazu a ƙasar ba.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

Ba zai tsere wa duhu ba; wuta za tă ƙona rassansa, kuma numfashi daga bakin Allah zai hallaka shi.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Kada yă ruɗi kansa ta wurin dogara ga abin da ba shi da amfani domin ba zai samu wani abu ba daga ciki.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Kafin lokacinsa yă cika, za a gama biyansa duka, kuma rassansa ba za su ba da amfani ba.

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

Zai zama kamar itacen inabi wanda’ya’yansa suka kakkaɓe kafin su nuna, kamar itacen zaitun zai zubar da furensa.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Gama marasa tsoron Allah za su zama marasa ba da’ya’ya, wuta kuma za tă ƙona tenti na masu son cin hanci.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

Suna yin cikin rikici su kuma haifi mugunta; cikinsu yana cike da ruɗami.”