Job 15
1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Alors Éliphaz, de Théman, prit la parole, et dit:
2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
Le sage répond-il par une science vaine, et remplit-il de vent sa poitrine?
3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
Discute-t-il avec des propos qui ne servent de rien, et avec des paroles sans profit?
4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
Bien plus, tu abolis la piété, et tu détruis la prière qui s'adresse à Dieu.
5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
Ton iniquité inspire ta bouche, et tu as choisi le langage des rusés.
6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
Ta bouche te condamne, et non pas moi; et tes lèvres témoignent contre toi.
7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
Es-tu le premier-né des hommes, et as-tu été formé avant les montagnes?
8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
As-tu entendu ce qui s'est dit dans le conseil de Dieu, et as-tu pris pour toi la sagesse?
9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
Que sais-tu que nous ne sachions? Quelle connaissance as-tu que nous n'ayons aussi?
10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
Il y a aussi parmi nous des cheveux blancs, des vieillards, plus riches de jours que ton père.
11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
Est-ce donc peu de chose pour toi que les consolations de Dieu et les paroles dites avec douceur?
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
Pourquoi ton cœur s'emporte-t-il? Et pourquoi tes yeux regardent-ils de travers?
13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
C'est contre Dieu que tu tournes ta colère, et que tu fais sortir de ta bouche de tels discours!
14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
Qu'est-ce qu'un mortel pour qu'il soit pur, et un fils de femme pour qu'il soit juste?
15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
Voici, Dieu ne se fie pas à ses saints, et les cieux ne sont pas purs à ses yeux.
16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
Combien plus est abominable et corrompu, l'homme qui boit l'iniquité comme l'eau!
17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
Je t'instruirai, écoute-moi. Je te raconterai ce que j'ai vu,
18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
Ce que les sages ont proclamé, ce qu'ils n'ont point caché, l'ayant tenu de leurs pères.
19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
A eux seuls ce pays avait été donné, et l'étranger n'avait pas pénétré chez eux:
20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
“Toute sa vie, le méchant est tourmenté, et un petit nombre d'années sont réservées au malfaiteur.
21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
Des bruits effrayants remplissent ses oreilles; en pleine paix, le destructeur vient sur lui.
22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
Il ne croit pas pouvoir sortir des ténèbres, et il se voit épié par l'épée;
23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
Il court çà et là, cherchant son pain; il sait que le jour des ténèbres lui est préparé.
24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
La détresse et l'angoisse l'épouvantent; elles l'assaillent comme un roi prêt au combat;
25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
Parce qu'il a levé la main contre Dieu, et a bravé le Tout-Puissant:
26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
Il a couru vers lui, avec audace, sous le dos épais de ses boucliers.
27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
L'embonpoint avait couvert son visage, et la graisse s'était accumulée sur ses flancs;
28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
C'est pourquoi il habite des villes détruites, des maisons désertes, tout près de n'être plus que des monceaux de pierres.
29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
Il ne s'enrichira pas, et sa fortune ne subsistera pas, et ses propriétés ne s'étendront pas sur la terre.
30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
Il ne pourra pas sortir des ténèbres; la flamme desséchera ses rejetons, et il s'en ira par le souffle de la bouche de Dieu.
31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
Qu'il ne compte pas sur la vanité qui le séduit; car la vanité sera sa récompense.
32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
Avant le temps, il prendra fin, et ses branches ne reverdiront point.
33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
On arrachera ses fruits non mûrs, comme à une vigne; on jettera sa fleur, comme celle d'un olivier.
34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
Car la famille de l'hypocrite est stérile, et le feu dévore les tentes de l'homme corrompu.
35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
Il conçoit le tourment, et il enfante la peine; et son ventre prépare une déception. “
