Job 15

1 Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

Et Eliphaz le Thémanite répondant dit:

2 Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,

Est-il sage celui qui, rempli d'amertume, s'exprimera comme si l'esprit d'intelligence l'inspirait,

3 idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!

En exhalant des plaintes inconvenantes et des discours inutiles?

4 Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.

N'as-tu pas répudié toute crainte pour un tenir un tel langage devant le Seigneur?

5 Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.

Tu es coupable en ces mots de ta bouche; tu n'as point apprécié ceux des hommes capables.

6 Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.

C'est ta bouche qui t'accuse, et non moi; tes lèvres portent témoignage contre toi.

7 Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?

Qu'y a-t-il? Es-tu le premier mortel qui ait existé? As-tu été produit avant les montagnes?

8 Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?

As-tu entendu le Seigneur commander; Dieu t'a-t-il admis en ses conseils; la sagesse réside-t-elle en toi?

9 Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?

Que sais-tu que nous ne sachions; que comprends-tu que nous ne comprenions?

10 Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.

L'un de nous est un vieillard plus chargé de jours que ne l'a été ton père.

11 Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?

Tu as été châtié faiblement à cause des péchés que tu as commis, et tes paroles sont superbes et hautaines.

12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?

Qu'a donc osé ton cœur et sur qui as-tu porté les yeux,

13 Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.

Pour que tu t'emportes à ce point devant le Seigneur et que tu laisses de telle paroles sortir de ta bouche?

14 Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?

Qui donc, étant mortel, sera irréprochable? Qui donc étant né de la femme, sera semblable au Juste?

15 Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:

Puisque Dieu n'a pas confiance en ses saints et que devant lui le ciel n'est pas pur,

16 Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?

Souffre donc qu'il considère comme impur et profane l'homme qui boit l'iniquité à pleines coupes.

17 Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:

Je vais te dire, écoute-moi, je vais te révéler ce que j'ai vu,

18 Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,

Ce que rapportent les sages, ce qu'ils avaient appris de leurs pères,

19 dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.

Les sages à qui seuls la terre a été donnée et que jamais l'étranger n'a assaillis:

20 Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.

Les jours de l'impie se passent dans l'inquiétude; ceux du puissant de la terre sont comptés.

21 Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.

Il s'effraye des bruits que son oreille recueille, et lorsqu'il croit jouir d'un moment de paix, sa catastrophe est prochaine.

22 Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.

Qu'il ne s'imagine pas revenir des ténèbres; car déjà il est livré à des mains de fer.

23 Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.

Il est réservé à rassasier les vautours; il n'ignore pas lui-même qu'il attend sa chute; le sombre jour est près de l'emporter.

24 Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;

La nécessité, l'affliction vont le saisir et tomber sur lui, comme un chef de guerre qui combat au premier rang.

25 thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;

Car il s'est attaqué au Fort; il a levé la tête avec orgueil devant le Seigneur.

26 han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;

Il a couru contre Dieu l'outrage à la bouche, le dos couvert d'un épais bouclier.

27 thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,

L'embonpoint gonflait son visage, et son ventre engraissé descendait sur ses cuisses.

28 og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.

Puisse-t-il passer les nuits dans des villes désertes et se loger en des demeures inhabitées; que d'autres emportent ce que les siens auront préparé.

29 Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.

Qu'il n'ajoute pas à ses richesses; qu'il ne lui reste rien de ce qu'il possède; qu'il ne projette plus d'ombre sur la terre.

30 Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.

Qu'il n'échappe pas à l'obscurité, que le vent flétrisse ses bourgeons et que ses fleurs tombent.

31 Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.

Qu'il ne s'imagine pas pouvoir subsister, car il ne réalisera que des choses vaines.

32 Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.

Sa récolte sera détruite avant la maturité; ses arbustes ne grossiront pas.

33 Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

Qu'il soit cueilli comme un raisin vert; qu'il sèche comme une fleur d'olivier.

34 Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.

Car la mort porte témoignage contre l'impie; et le feu brûlera les demeures de ceux qui se laissent gagner par les présents.

35 De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.

La race des pervers ne concevra que des douleurs, elle n'enfantera que de vanités, et le seul fruit de ses entrailles sera la fraude.